Tidligere HP-folk færdiggør nyt firma

Det tidligere HP-ejede firma Twinsoft blev lukket, da HP og Compaq fusionerede. Men lederne i selskabet har siden etableret et nyt udviklings- og konsulentfirma Twins Consulting, som nu er kommet så langt, at det har fået etableret sin bestyrelse.

Formand er advokat Vagn Thorup, partner i Kromann & Reumert. Næstformand er Mogens Hugo Jørgensen, administrerende direktør i C.W. Obel.

I bestyrelsen sidder også ejerne og stifterne, administrerende direktør Steen Lund Christiansen og salgsdirektør Finn Geisler.

Vagn Thorup er ekspert i selskabs- og erhvervsret samt virksomhedsoverdragelse. Han er bestyrelsesformand og
-medlem i en lang række bestyrelser i IT-virksomheder og andre handels- og industrivirksomheder. Mogens Hugo Jørgensen er bestyrelsesformand i GN Store Nord og Dampskibsselskabet Norden og sidder i bestyrelsen i en
række C.W. Obel-ejede selskaber.

»Vi oplever en meget hurtig vækst i Twins og planlægger yderligere vækst gennem opkøb. Netop derfor er vi særlig glade for de erfarne kræfter, vi har fået i bestyrelsen. De er uvurderlige sparringspartnere for os,« kommenterer direktør Steen Lund Christiansen.

»Nu er det os selv, der bestemmer. Vi er kommet godt i gang og har fået frihed til at satse på opkøb af teknologisk kompetente virksomheder,« siger salgsdirektør Finn Geisler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere