Danware får mere ud af mindre

Det danske it-hus Danware er ramt af den lave dollarkurs. Det betyder mindre salg. Men samtidig forventer Danware at tjene mere end ventet.

En nedjustering og en opjustering på samme tid. Det var hvad det danske softwarehus Danware præsterede efter 3. kvartal.

Den lave dollarkurs pressede Danwares omsætning nedad, og det har fået virksomheden til at justere sine forventninger til årets salg ned med op mod ti millioner kroner. Nu forventer Danware et salg på 95 millioner kroner mod tidligere »95-105 millioner kroner«.

Forventningerne til selve overskuddet gik dog i den anden retning. Danware forventer nu en høst på 30 millioner kroner mod tidligere »mindst 25 millioner kroner«.

Selve salget i 3. kvartal nåede 22,5 millioner kroner, hvilket var en anelse bedre end i samme kvartal 2003. Salget af Danwares guldkalv, softwaren NetOp Remote Control faldt dog med otte procent til 14,5 millioner kroner.

Fremgangen i selve overskuddet skyldes ifølge Danware, at omkostningerne er faldet. I de første ni måneder brugte Danware således to millioner kroner færre på den konto end i 2003.

Hver gang dollarkursen falder 10 øre over for den danske krone, påvirker det Danwares salg med 400.000 kroner, forklarer selskabet.

Danware-aktie blev først straffet for udmeldingen, men er siden steget lidt. Den seneste uge er Danware-aktien samlet steget 2,5 procent på Københavns Fondsbørs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere