Den engelsk-baserede Mobilgigant Vodafone er klar til at betale 75 milliarder danske kroner for det indiske mobilselskab Hutchison Essar.
Vodafones bestyrelse mødes i dag for at træffe den endelige beslutning om at afgive et bud på indiske Hutchison Essar, skriver Financial Times.
Hutchison Essar er Indiens fjerde største mobiloperatør og opkøbet vil skaffe Vodafone adgang til verdens hurtigst voksene mobilmarked.
I oktober måned blev der oprettet 6,7 millioner nye abonnementer i Indien, mens der kun kom 5,9 millioner brugere til i Kina. Det indiske marked har nu 136 millioner mobilbrugere.
Indiens anden største mobiloperatør, Reliance, er dog også interesseret i Hutchison Essar og det kan medføre en budkrig om selskabet.