Artikel top billede

Spar energi i netværket

Ny grøn netværksteknologi skal hjælpe med at halvere elregningen.

It står for omkring 2 procent af verdens co2-udledning og ligger dermed på niveau med den udskældte luftfartsindustri. Men det er faktisk ganske let at sænke energiforbruget. Hos hardware-producenten D-Link har man arbejdet med at gøre sine netværksprodukter mere miljøvenlige med nye »green Ethernet« teknologier, som bl.a. måler netværkskablets længde og reducerer energien til det niveau, der er nødvendig for det specifikke kabel. De enkelte porte kan også sættes i sleep-modus, når de ikke bruges, og det trådløse netværk kan slukkes automatisk om natten, hvilket også reducerer risikoen for uautoriseret adgang.

D-Link har netop introduceret sin første switch med en ny energisparende teknologi, Time Based Power over Ethernet (PoE).

»Det er ikke raketvidenskab, men almindelig sund fornuft. Med Time Based PoE kan du slukke for bestemte porte på tidspunkter som du selv indstiller på forhånd. Et typisk scenarie kunne være en virksomhed, der har ip-telefoner, access points og ip-kameraer. Her giver det god mening at slukke for sine ip-kameraer om dagen, mens ip-telefoner og access points kan slukkes om natten,« siger Fredrik Wells, der er produktchef hos D-Link.

Ifølge D-Links egne beregninger kan der spares mere end 30 pct. af energiforbruget ved at skifte til »grønne« switches og mere end 50 pct. ved at bruge Time Based PoE til at slukke de forskellige enheder i netværket selektivt, når de ikke bruges. Der er ingen grund til, at det trådløse netværk skal stå tændt og bruge strøm hele døgnet, når det kun bruges i 8-10 timer hvor kontoret har åbent.

D-Link er ikke de eneste med denne teknologi – Cisco har en lignende løsning i sine netværksprodukter – og man kunne frygte, at flere producenter sender indbyrdes inkompatible produkter på markedet. Men D-Link håber, at IEEE vil godkende en færdig standard for Energy-Efficient Ethernet  til næste år.

»Vi håber at den bliver ratificeret til næste år, men det er svært at forudsige, for processen kan tage meget lang tid hos IEEE,« siger Fredrik Wells.

D-Link har som mål at 80 procent af firmaets produkter skal bære »Green« mærket i 2012. Og for kunder, som alligevel skal investere i nyt netværksudstyr, er der stort set ingen grund til at vælge produkter uden de strømbesparende funktioner. Fredrik Wells fremhæver, at prisen for switches med og uden de grønne teknologier er den samme. Et andet spørgsmål er så, om det kan betale sig for virksomheder at udskifte deres eksisterende switches for at spare strøm.

Ved at reducere energiforbruget i sit netværksudstyr kan man også minimere den varme, der afgives, og dermed spare på kølesystemer, samtidig med at udstyrets levetid bliver forlænget, lyder argumentet.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere