Under en pct. af elkunder bag bredbåndseventyr

Det folkelige mandat bag elselskabernes bredbåndseventyr er ikke altid lige stort. Hos Energi Fyn, der har bredbåndsplaner for 400 millioner kroner, stemte under en procent af elkunderne ved sidste valg til selskabets ledelse.

602 fynboer ud af i alt 66.663 netkunder, svarende til en stemmeprocent på 0,903. Det var fremmødet da elselskabet Energi Fyn i november 2001 havde sit sidste valg til selskabets 70 mand store repræsentantskab. Dermed er det folkelige mandat bag Energi Fyns 400 millioner kroner store investering i udrulning af bredbånd særdeles spinkelt.

Det fremgår af et svar fra transport- og energiminister Flemming Hansen til socialdemokraternes Jeppe Kofod. Det fremgår også at den lave stemmeprocent på Fyn ikke er et enestående tilfælde.

Hos det sønderjyske elselskab ESS var det således kun 3.420 elkunder ud af i alt 90.000, som fandt det umagen værd at stemme ved sidste valg til selskabets repræsentantskab i 2002. Det giver en stemmeprocent på 3,8. ESS besluttede i april i år at investere 1,4 milliarder kroner i udrulning af bredbånd i Sønderjylland.

Begge steder stemmes der ved fremmøde på lokale stemmesteder. Til sammenligning var valgdeltagelsen ved Europa-Parlamentetsvalget 13. juni sidste år 47,8 procent på landsplan, mens 84,5 af de stemmeberettigede stemte ved Folketingsvalget i februar i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere