Haiti-katastrofe udnyttes af kriminelle

Ligesom andre store nyhedsbegivenheder bliver jordskælvet i Haiti også misbrugt til net-kriminalitet.

Efter jordskælvskatastrofen på Haiti søger mange efter informationer og billeder på nettet, og dermed er der også risiko for at lande i kløerne på it-kriminelle, der udnytter interessen for jordskælvet til deres egne lyssky formål. Flere sikkerhedsfirmaer advarer om, at kriminelle forsøger at lokke brugere som søger efter "Haiti" og "Earthquake" ind på malware-sider. Typisk er der tale om falske sikkerhedsprogrammer og tvivlsomme indsamlinger til fordel for ofrene, hvor donationerne rent faktisk lander i lommerne på de kriminelle.

"En søgning på særlige ord relateret til denne katastrofe sætter os i forbindelse med mindst 10 forskellige kampagner, fordelt på mere end 150 domæner, som har til formål at lokke almindelige brugere til at installere et falsk antivirus program, eller tilbyde indsamlinger/donationer hvor pengene der doneres med stor sandsynlighed aldrig lander i de rigtige hænder," fortæller sikkerhedsfirmaet CSIS.

Det anbefales at man udelukkende donerer penge til organisationer som man kender og manuelt indtaster i sin browser. Man bør undgå at søge på ord som "Haiti" og "earthquake", ligesom man skal være meget påpasselig med at lade sig lokke af e-mails der ankommer uopfordret og enten indeholder en fil eller et link.

Hos sikkerhedsleverandøren F-Secure har man også fundet en række falske hjemmesider, der påstår at have nyheder om Haiti jordskælvet, men i stedet spreder skadelige programmer. Besøger man et identificeret website, bliver man præsenteret med en pop-up, der fortæller, at computeren er virusinficeret, og at man kan fjerne det ved at downloade et antivirusprogram. Men her er der altså tale om et program, som i stedet for at fjerne virus faktisk planter en på computeren.

”It-kriminelle i dag er forretningsfolk. For at de kan få maksimalt udbytte af deres investering i udvikling af vira, så skal de ramme så mange så mulig pr virus. Derfor ser vi en ekstrem stigning i disse søgemaskineoptimererede angreb. Jo mere populært et søgeord er, som Haiti er det nu, jo mere rentabelt bliver det at udnytte det til at sprede sin virus. Det kan vi forvente meget mere af i fremtiden. Og i takt med at de it-kriminelle bliver dygtigere, kan det være særdeles vanskeligt at kende forskel på rigtige nyhedssider og de falske,” siger Michael Dahl fra F-Secure.

Også her lyder anbefalingen, at man holder sig til officielle eller anerkendte hjemmesider, når man søger information om Haiti og andre populære emner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere