Forskningsministeriet har gennemført den hidtil største undersøgelse af offentlige hjemmesider. Mere end hver anden offentlige hjemmeside (827 ud af 1650) er blevet gennemgået ud fra flere end 20 forskellige kriterier. Den enkelte hjemmeside har fået en karakter fra 1 (dårlig) til 5 (god). Omkring 100 offentlige hjemmesider eller næsten hver ottende fik bundkarakter, mens kun 14 fik topkarakter. Blandt de bedste er Folketinget, Forbrugerstyrelsen og Kommunernes Landsforening. På listen over de dårligste web-steder findes Rigshospitalet, Naturklagenævnet og Pressenævnet. Forskningsministeriets egen hjemmeside fik fire point.
Næsten hver tiende af de undersøgte hjemmesider havde enten manglende forbindelse, ufuldstændige sider eller meddelelser om, at siderne var under konstruktion.
Den fuldstændige undersøgelse kan læses hos Forskningsministeriet.