Pornobranchen er kendt for at være blandt de hurtigste til at udnytte ny teknologi på Nettet. Og nu bevæger branchen sig ind på mobilområdet. Ifølge svenske Aftonbladet er firmaer som både Private og Penthouse snart klar med mobile betalingstjenester, der sender "underholdning" til brugerne via mobiltelefonen. Det skriver B.T.
Tjenesterne fra de to pornofirmaer vil være betalingstjenester - og firmaerne forventer at tjene mange penge på de nye services, som præsenteres officielt på en messe i Cannes næste måned.
I Japan er det allerede muligt at bestille porno via mobiltelefonen for et gebyr på omkring 25 danske kroner, skriver avisen.