Naboer hænger naboer ud på nettet

Nabokrigen er rykket ud på nettet. En tjeneste på nettet giver rum for at plotte en nabo på et kort og så derefter advare andre mod naboen. Dansk ekspert mener, at grænserne for privatlivets fred rykker sig.

Olme naboer har nu mulighed for at rykke nabokrigen ud i offentligheden. Hvis man overvejer at flytte til en ny adresse, kan man tjekke kortet på www.rottenneighbor.com og se, om der er rod med de nye naboer. Et rødt hus er et tegn for dårlig omtale, mens et grønt lys er et tegn for rosende omtale.

»Jeg håber bare, at hvem der end flytter ind efter os, vil læse det her, inden de flytter ind. Mit råd til dig er at sig nej fra starten af,« skriver en anonym bruger efter at have fortalt, at naboen er gangster, spørger om porno og kondomer og derudover har en dværg som kæreste.

Danskerne er dog tilsyneladende mere tilbageholdne, således er der kun en enkelt kommentar til en dansk nabo.

»Jeg tror måske også, at man skal være opmærksom på, at offentlighedskulturen er anderledes i USA i forhold til Danmark, og danskere er måske mere tilbageholdne,« mener lektor Lisbet Klastrup fra IT Universitet i København, som har forsket i sociale netværk på nettet.

Hun påpeger dog, at den amerikanske tjeneste myprofessor.com, hvor man kan fortælle om oplevelser med sine lærere, rent faktisk også findes i den tysk version, MeinProf.de.

Det er dog ikke hvad som helst, man kan skrive på nettet. Således kan det medføre erstatningskrav, hvis danskere skriver fornærmende påstande på internettet uden at dokumentere dem. Som hovedregel er det dog lovligt at udtale sig problematikker med relevans for politik, erhvervsliv, foreningsliv, religion, kunst og forskning.

Hele problematikken er kendt fra internettets tidlige dage, og da bloggen gjorde sit indtog i Danmark blev den endnu engang relevant, fortæller Lisbeth Klastrup. Men hun mener dog, at kunne se en ændring i danskernes adfærd på internettet.

»På den ene side så er vi i alle medier blevet mindre blufærdige omkring at vise vores privatliv frem. På den anden side så er folk måske slet ikke bevidste om, hvor mange der kan læse det man skriver, for eksempel på Facebook,« vurderer Lisbeth Klastrup.

Hos Center for journalistisk kompetence udvikling, kan man læse mere om reglerne for injurier og erstatningsansvarsloven.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere