Gartner: Grid koster flere jobs end outsourcing

Ifølge analysefirmaet Gartner er den største trussel mod it-jobs ikke outsourcing af opgaver til lande som Indien eller Kina, men snarere tendensen til at erstatte virksomhedens it-systemer med billig grid-teknologi.

Hvis du er ansat i en it-afdeling bør du frygte for dit job. Men det er ikke udsigten til, at din arbejdsplads bliver nedlagt og opgaverne sendt til Indien, Kina eller Rusland, som bør få koldsveden til at løbe ned af panden. Den største trussel er snarere tendensen til at skifte fra en ejet til en lejet it-infrastruktur, hvor virksomheden køber sig til den nødvendige regnekraft når det behøves i stedet for at investere i store dyre it-systemer - og betale løn til dig, der skal holde systemerne kørende.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra konsulentfirmaet Gartner, som undrer sig over, at outsourcing har udløst en heftig debat om tabte jobs.

»It-outsourcing har fået næsten hele opmærksomheden når det gælder tab af arbejdspladser. Men mange tænker ikke på, at den stigende brug af automatiserede it-infrastrukturer vil reducere behovet for manuel arbejdskraft ganske betydeligt. It-automatisering kan betyde større effektivitet og kostbesparelser for virksomheden. Men det bliver samtidig sværere for it-folk at forsvare deres jobs,« siger Gartner-analytiker Gianluca Tramacere.

Han henviser til, at it-giganter som IBM og Hewlett Packard investerer stort i automatiseret levering af it-tjenester og selv-reparerende hardware. På længere sigt vil det føre til, at virksomhederne kan reducere deres interne it-bemanding.

Gianluca Tramacere har også råd parat til den enkelte medarbejder, som frygter at se sit job forsvinde. Den bedste metode til at sikre sit job er at styrke de personlige kompetencer og sin viden om organisationens forretnings-processer og modeller.

Gartner mener at viden om, hvordan it kan bruges til at fremme forretnings-processer, vil være kritisk for fremtidens it-folk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere