Filstyring bliver lettere i Windows 8

Microsoft vil gøre det lettere at kopiere, flytte, omdøbe og slette filer under det næste Windows.

I sin Building Windows 8-blog indrømmer Microsoft, at det kan være besværligt og forvirrende at administrere sine filer under Windows. Softwarefirmaet lover, at det bliver lettere at kopiere, flytte, omdøbe og slette filer. Ifølge Microsofts Alex Simons repræsenterer disse opgaver 50 pct. af alt det, som brugerne foretager sig i Windows Stifinder.

Microsoft har selv gennemført undersøgelser, der viser, at mange brugere har problemer med at kopiere filer under Windows 7. Det gælder især, når der er tale om filer og foldere med samme navn, eller når man ønsker at kopiere store mængder af filer på én gang eller forsøger at kopiere flere filer samtidig.

En af nyhederne i Windows 8 er, at alle filkopieringer nu bliver vist i samme vindue. Tidligere kunne der være mange åbne vinduer samtidig, hvis man var i gang med at kopiere flere filer. Nu bliver det hele vist i en fælles dialog. Her kan man altså se alle filer, der er ved at blive kopieret.

Dernæst er der nu mulighed for at stoppe, genoptage og annullere alle kopieringsopgaver - det minder om styring af udskriftsopgaver under Windows. Så man kan altså fortryde en bestemt kopiering eller vælge, at den skal vente, mens en anden filopgave bliver udført først.

Man kan også klikke på kilde- og destinationsmapperne i dialogvinduet for at åbne dem under kopieringen.

Microsoft har også tilføjet en grafisk visning, hvor man kan se statistik for de enkelte filopgaver - hvor hurtigt data bliver flyttet, hvor mange filer og hvor meget tid der er tilbage. Her kan man f.eks. se, hvordan hastigheden for én opgave stiger, hvis man sætter en anden opgave på pause.

Samtidig er der ændringer i det dialogvindue, der kommer frem, hvis man forsøger at flytte eller kopiere filer til en mappe, hvor der allerede er filer med samme navn. Her kan man nu se en oversigt over de pågældende filer i begge foldere og vælge for hver enkelt fil, om den skal bevares eller overskrives. Man kan også dobbeltklikke på filen for at åbne den.

Der findes allerede tredjeparts-udvidelser til Windows som TeraCopy, FastCopy og Copy Handler, som gør det lettere at arbejde med filer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere