Artikel top billede

Kvindelig direktør overtager it-distributør

EET Group får ny administrerende direktør for EET Danmark.

I mandags steg EET Danmarks salgsdirektør Tinna Pichard et trin op ad karrierestigen. Hun blev udnævnt til administrerende direktør for it-distributørens danske selskab.

Samtidig bliver den hidtidige direktør Claus Ring COO eller operationel chef.

Tinna Pichard, der mere end 20 år i branchen, har blandt andet arbejdet for Ingram Micro og Tech Data og gennem de seneste fem år hos EET Danmark.

Hun betragter det ikke som noget problem at overtage posten som administrerende direktør i en virksomhed hvor hun har været salgsdirektør i så mange år:

"Nej, egentlig ikke. Claus og jeg har igennem flere år kørt et tæt parløb i de daglige beslutninger og ofte begge været inde over de vigtige beslutninger. Det bliver spændende, og mange, inklusiv mig selv, har da drømmen om en dag at blive administrerende direktør, og nu har jeg så fået muligheden for at realisere denne drøm."

En milliard i 2010

EET Danmark har været på det danske marked i knap 25 år og indgår i EET Group, som i dag har kontorer i 16 lande og i 2010 havde en omsætning på en milliard kroner.

Tinna Pichard overtager som nævnt posten efter Claus Ring, der har været hos EET Danmark de sidste 11 år. Claus Ring bliver COO (Chief Operations Manager eller operationel chef).

"Baggrunden for, at Claus Ring er udnævnt til COO, skal ses i sammenhæng med vores ekspansionsplaner i Europa, hvor vi i de kommende år forventer at gennemføre to til fire overtagelser per år," siger John Thomas, der er koncerndirektør i EET Group.

I de senere år har EET blandt andet overtaget Novendo, Digifokus, SafeVision, Ernitec og senest købt af Inter-Data.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere