Her er Googles nye planer for Android

Google arbejder ihærdigt på næste version af Android, som er klar i slutningen af året. Se her hvilke planer søgegiganten har for sit mobile styresystem.

Hvis du ikke har været i stand til at holde styr på de forskellige versioner af Android med de mange mærkværdige kagenavne, forstår vi dig godt.

Nemmere er det ikke blevet, efter at Googles seneste udgaver af Android dukkede op.

Den til mobiler hedder version 2.3 med kælenavnet Gingerbread, mens den nyeste udgave til tablet-pc'er hedder Android 3.0 og kaldes Honeycomb.   

Men nu rydder Google op i rodet, og det sker med en ny udgave af Android, som er klar i slutningen af året. Den kommer til at hedde Ice Cream Sandwich.

Som navnet antyder, lægges mobiludgaven af Android og den til tablet-pc'er sammen til én.

De nye planer for Android blev præsenteret på udviklerkonferencen Google I/O, hvor det også blev afsløret, at Ice Cream Sandwich vil være i stand til automatisk at tilpasse apps i forhold til små mobilskærme og store tablet-skærme.

Inden vi rammer slutningen af året og kan sætte tænderne i iskagesandwichen, får tablet-udgaven af Android en mindre opgradering til version 3.1.

Den gør det blandt muligt at koble USB-enheder til tablet-pc'en, eksempelvis dit kamera.

Desuden har Google en masse spændende ting i godteposen, der vil komme Android-brugere til gavn - men i første omgang kun dem i USA.

Det Google-ejede YouTube har åbnet op for filmudlejning i browseren, og det bliver også muligt at leje film direkte via Android Marked til din mobil eller tablet-pc.  

Som vi skrev om forleden, er Google også klar med musiktjenesten Music Beta, der streamer musik til din mobile Android-enhed. Det er muligt at uploade 20.000 musiknumre fra din samling, som du sidenhen kan lytte til, når du har lyst - og naturligvis har en internetforbindelse. Desværre er musiktjenesten i øjeblikket blot i beta, og det er kun muligt for amerikanere at prøve den.

Hvis du er interesseret i at streame din egen musik, kan du i øvrigt kigge nærmere på den gratis webtjeneste mSpot, der ligeledes gør det muligt at uploade dine favoritter og lytte til dem via web og mobil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere