Artikel top billede

Foto: Miklos Szabo

Bendt B. blæser til kamp for iPhone-jailbreak

Tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) har spurgt EU-Kommissionen, om jailbreaks af iPhones er okay i Europa. Læs Kommissionens svar her.

Sidste sommer afgjorde det amerikanske ophavsretskontor, at hackede - eller såkaldt jailbreakede - iPhones og iPod touch-enheder nu ikke længere kunne betragtes som ulovlige.
 
Det fik blandt andet hurtigt hackerne på gaden med software-værktøjer, der kunne åbne de dyrt indkøbte Apple-produkter så let som en dåse sardiner. 
 
Dermed var vejen åben for pirat-applikationer, der ikke først skulle igennem Apples øjne og selskabets salgssalær på 30 procent.
 
I dette forår har tidligere vicestatsminister og nuværende Europaparlamentsmedlem Bendt Bendtsen fra Det Konservative Folkeparti så fulgt op på sagen fra USA.

Han har for en måneds tid siden spurgt EU-Kommissionen, om EU-borgere også frit kan ændre i Apples software uden at bryde med europæisk eller national ophavsret.

Baggrunden for spørgsmålet er en generel EU-diskussion om implementeringen og fremtidig udvikling af det europæiske ophavsretsdirektiv i Europa-Parlamentet. I den forbindelse ville Bendt Bendtsen have et europæisk perspektiv på den amerikanske afgørelse vedrørende iPhone-jailbreaking. 

Jailbreak er okay

Nu har Kommissionen svaret på Bendt Bendtsens spørgsmål:  
 
"Som hovedregel mener Kommissionen, at forbrugerne bør være i stand til uden begrænsninger at udnytte de elektroniske apparater, de har købt, og om ønsket ændre deres hardware og software med henblik på personlig brug," lyder det fra Michel Barnier, der er EU-kommissær for det indre marked og tjenesteydelser.
 
"Generelt er Kommissionen af den overbevisning, at man bør fremme interoperabilitet for indhold og styresystemer," fortsætter Michel Barnier.
 
Ingen garantier med åbnede telefoner
Den franske kommissær understreger samtidig i sit svar, at situationen i Europa ikke helt kan sammenlignes med USA.
 
"US Copyright Office, som ikke findes tilsvarende i Europa, har i henhold til amerikansk lov fået tillagt visse lovgivningsmæssige beføjelser, ifølge hvilke det har kunnet vedtage, at brugerne under visse omstændigheder lovligt kan anvende jailbreak," forklarer Michel Barnier i sit skriftlige svar til Bendt Bendtsen.
 
Han fremhæver også, at fabrikanter som Apple fortsat bør have ret til at ophæve garantien og nægte at reparere apparaterne, hvis disse er blevet ændret i strid med fabrikantens instrukser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere