Artikel top billede

Sådan får vi bedre software-udvikling i Danmark

To års udviklingsarbejde munder nu ud i et innovationsnetværk, der skal give danske virksomheder mere smidige software-produkter.

I to år har 20 hovedsageligt nordjyske firmaer fokuseret på metoder til innovation af software.

Det er Center for Indlejrede Software Systemer (CISS) ved Aalborg Universitet, der har været faglig tovholder på projektet, der netop er afsluttet.

Deltagerne beskæftigede sig navnlig med agil udvikling og innovation af indlejret og teknisk software, samt problemstillinger og løsninger forbundet med udvikling af administrativ software.

Med i gruppen var blandt andet firmaer som Software-Pro, Motorola og Seluxit.

Bred agilitet

Initiativtagerne til projektet har ønsket at give et generelt kompetenceløft inden for felterne agil udvikling, fokus på kundesiden, best practice, innovativ softwareudvikling og videndeling i IKT-sektoren i Nordjylland.

projektets hjemmeside kan man finde informationer fra eksempelvis seminarer og oplæg.

Viden til alle

De implicerede virksomheder har da også fået snakket tingene godt og grundigt igennem.

"Netværkets fremgangsmåde har hjulpet med både at formidle, hvordan andre firmaer opererer og at give os viden om nye metoder, som vi har afprøvet i vores daglige arbejde," lyder efterkritikken fra firmaet Seluxit, som var blandt de 20 udvalgte.

Derfor har man besluttet at forsøge en videreførelse af netværkets aktiviteter om agil udvikling, Scrum og software-innovation inden for rammerne af innovationsnetværket InfinIT, som bliver støttet af Rådet for Teknologi og Innovation.

Infinit indbyder forskere og virksomheder, der arbejder med eller anvender it i hverdagen, til samarbejde og videnudveksling for at skabe viden om indlejrede systemer, mobilteknologi, pervasive teknologier eller fremtidens internet.

Smidig fremtid

Siden det agile manifest blev skrevet for cirka 10 år siden, har den agile bevægelse opnået stor tilslutning.

Agile metoder ses som en måde at opnå bedre software-kvalitet.

At mennesker og deres samarbejde er vigtigere end værktøjer og processer, at fungerende software er vigtigere end omfattende dokumentation, at kundesamarbejde er vigtigere end kontraktforhandlinger, og at en fleksibel indstilling er vigtigere end slavisk at følge en plan, har været god latin i organisationer, der har indført agile udviklingsmetoder som Scrum, extreme programming og lignende for at opnå mere succes i it-projekter.




IT-JOB

Danske Commodities A/S

Procurement manager

Teknologisk Institut

Udvikler til digitaliseringsteam

Socialpædagogernes Landsforbund

Specialkonsulent til digitalisering

Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Erfaren datamanager med registerkompetencer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere