Artikel top billede

Apples skæbne afgjort i patentsag til milliarder

Apple blev for tre år siden rodet ind i en patentsag og stod til at skulle betale over tre milliarder kroner for patentbrud. Nu er der kommet en ny dom i sagen.

Læs også:
Apple vil have udskudt milliardbetaling i patentsag

I Apple-hovedkvarteret i den lille amerikanske by Cupertino kan Steve Jobs og Co ånde lettet op.

For først så det rigtig skidt ud for it-selskabet Apple i en patentsag, efter en texansk jury i oktober besluttede, at Apple skulle betale godt 3,2 milliarder kroner for patentbrud. 

Men nu har dommer Leonard Davis omstødt dommen i sagen, der drejer sig om eventuelt brud af tre patenter tilhørende det lille teknologi-selskab Mirror Worlds.
 
Det skriver BBC, som nævner, at beløbet er et af de største nogensinde for brud på patentrettighederne.
 
iTunes i søgelyset
Afgørelsen fra sidste år gik på, at Apple med sine Spotlight-, Time Machine- og Cover Flow-systemer brød det patent, som Mirror Worlds havde taget for at vise dokumenter på en helt særlig måde på computerskærmen.
 
Især var Apples iTunes-afspiller i søgelyset, når en bruger bladrede gennem musikplatformens bibliotek for at finde frem til de ønskede numre. Den fremvisning har en del fællestræk med Mirror Worlds programmer.
 
Men dommer Leonard Davis mener dog ikke, at Mirror Worlds havde overbevisende argumenter for, at Apple direkte havde brudt med selskabets patenter.
 
Rullede på tredje år
Sagen mellem Apple og Mirror Worlds, der er ejet af Yale-professor David Gelertner med speciale inden for computerteknologi, begyndte at rulle tilbage i 2008.
 
I oktober besluttede den texanske jury så, at Apple skulle betale godt en milliard kroner for hvert af de tre patentbrud. Apple appellerede straks afgørelsen, og står altså nu som sejrherre ved at have sparet godt 3,2 milliarder kroner.
 
Dommer Leonard Davis sagde ifølge BBC ved sin domsafsigelse, at Mirror Worlds indledningsvist havde formået at male et skønmaleri over for den texanske jury, men manglede at fremvise nok bevismateriale for, at Apple havde misbrugt selskabets patent.   

Læs også:
Apple vil have udskudt milliardbetaling i patentsag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere