Artikel top billede

Pas på: Android Market inficeret med malware-apps

Mere end 50 applikationer med malware er blevet opdaget i Googles applikationsmarked til Android mobile OS.

Computerworld News Service: Omkring 50 applikationer på Android Market, som stammer fra tre forskellige udgivere, har tilsyneladende ompakket legitime applikationer med en kode kaldet "DroidDream", som kan eksportere data fra enheder.

Det er et klart tegn på, at hackere arbejder hårdt på at få kompromitteret mobile enheder, står der i et blogindlæg fra Lookout Mobile Security.

Lookout tilbyder en liste over de inficerede applikationer, hvoraf en stor del har titler i stil med "Super Sexy Ringtones" og "Screaming Sexy Japanese Girls".

Lookout fortæller, at de pågældende applikationer blev opdaget af en person med skærmnavnet "Lompolo", som har skrevet om sagen på hjemmesiden Reddit.

En del af applikationerne er tilsyneladende identiske med de originale, men de kommer fra andre udbydere under navnene "Kingmall2010," "we20090202" og "Myournet."

"Jeg stødte tilfældigt ind i en af applikationerne, genkendte den og lagde mærke til, at udbyderen ikke var den, det burde være," skriver Lompolo.

Google er tilsyneladende begyndt at trække nogle af de mistænkte applikationerne tilbage.

Det er desuden muligt for Google at fjernslette Android-applikationer, der allerede er installeret på en telefon, men Lookout skriver, at "vi har fået at vide, at fjernsletnings-systemet endnu ikke er taget i brug over for de pågældende applikationer, eftersom de stadig er ved at blive undersøgt."

Lompolo skriver, at to af de analyserede applikationer huser et root exploit kaldet "rageagainstthecage", som indeholder tekststrengen "CVE-2010-EASY Android local root exploit (C) 2010 by 743C."

Google har allerede taget hånd om den sårbarhed, som exploiten udnytter, men den er stadig effektiv over for ikke-opdaterede enheder.

Ved hjælp af exploiten bliver telefonerne inficeret med DroidDream, som er en kode, der sender informationer, som for eksempel telefonens såkaldte "International Mobile Equipment Identity" (IMEI)-nummer og "International Mobile Subscriber Identity" (IMSI), der en unik kode, som findes i telefonernes SIM-kort, til en remote server beliggende i Freemont, Californien, fortæller Lompolo.

Android kører applikationer i en såkaldt "sandbox", som er en betegnelse for at køre applikationer med begrænsede privilegier, men Lompolo skriver, at de to applikationer er i stand til at bryde begrænsningerne.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere