Artikel top billede

Skat-rutine pressede Stein Bagger op til kollaps

Skattefar tilbageholdt millioner af kroner til luftkastellet IT Factory, der sprang kort efter.

Stein Baggers store privatforbrug, leasingydelser og ubetalte regninger var ikke det eneste, der pressede Stein Bagger op til IT Factorys kollaps i december 2008.

Noget så simpelt som en rutinemæssig foranstaltning hos Skat har formodentlig også givet direktøren hovedbrud.

Således tilbageholdt Skat cirka 11 millioner kroner, der skulle have været ført til udbetaling i oktober 2008.

Af den månedlige økonomirapportering til bestyrelsen fra oktober 2008, som Computerworld er i besiddelse af, fremgår:

"The Tax Authorities have made a normal check procedure pertaining to the company's large negative VAT reporting, and therefore requested a check for September's VAT."

"Until that check has been conducted the Tax Autorities are withholding approx 11 million DKK (corresponding to September mounth´s VAT reporting). That withholding have reduced September mounth´s cash flow position proportionally."

Ekspert: Normal procedure

Lektor Dennis Ramsdahl Jensen fra Handelshøjskolen i Aarhus forklarer, at det er en almindelig procedure.

"Det er helt almindeligt at foretage såkaldt udbetalingskontroller hos virksomheder, der har en negativ momsangivelse (skal have moms tilbage fra statskassen, red.)," siger han.

"Indtil denne udbetalingskontrol er gennemført, vil Skat rutinemæssigt holde udbetalingen tilbage. Det er formentlig det, der er sket for IT Factory," forklarer lektoren.

Kreditor kryber udenom betaling

I samme økonomirapport fra oktober 2008, lavet af Stein Bagger til bestyrelsen, fremgår det, at også kreditorers manglende betaling føres til protokol:

"Moreover and most properly due to the financial crises, there is an increase in the debtor days, which also have made a small reduction in the cash flow position."

"However, it is important to state, that there is no signs that indicates that the debtors will not pay," skriver Stein Bagger i afrapporteringen.

Økonomirapporten fra oktober 2008 er den sidste indeholdende skriftlige beretninger fra Stein Bagger. 

Under de senere retsopgør er det kommet frem, at Stein Baggers medskyldige, Mikael Ljungman, op til kollapset var tøvende med at betale Stein Bagger og samtidig forlangte en større del af kagen.

I dag afsoner både Stein Bagger og Mikael Ljungman syv års fængsel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere