Et hav af aftaler indgået under SKI's rammeaftaler hænger i en tynd tråd, efter at det er kommet frem, at juraen ikke var i orden.
It-virksomheder har tabt millioner af kroner som følge af aflyste og genudbudte udbud. Ligesom den tidligere SKI-direktør er blevet fyret.
Men en stribe kendelser i Klagenævn for Udbud burde have fået bestyrelsen i SKI til at reagere langt tidligere.
Det mener eksperter og en brancheformand.
Udbudsekspert og advokat Peter Lund Meyer fra firmaet Publica forklarer, at selvom kendelserne i nævnet måske ikke direkte handler om SKI's rammeaftaler generelt, så fortæller kendelserne noget om, hvorvidt SKI har styr på udbudsjuraen.
"Sagerne er jo alle bidrag til beskrivelse af det samlede problem: Manglende styring og kvalitetssikring af SKI's udbudsprocesser," siger advoakten.
Måtte desværre gå den hårde vej
Også direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri lufter sin utilfredshed med SKI-ledelsen:
"Der har været en række klager ved Klagenævnet for Udbud, hvor nogle kommuner har været indklaget for at have brugt indkøbsaftalerne forkert."
"Der har derfor i organisationsverdenen og i advokatkredse været en usikkerhed om, hvorvidt SKI's aftaler var lovlige. Den tidligere ledelse sagde, at der ikke var noget at komme efter."
"Vi har nu - på den hårde måde - kunnet konstatere, at det ikke var tilfældet," siger Tom Togsverd.
Mulig rolle i erstatningssag
Professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet har tidligere været på banen og fastslået, at såfremt SKI-bestyrelsen har overhørt væsentlige advarsler, så kan det være personligt ansvarspådragende for medlemmerne.
Dog er kendelserne i Klagenævn for Udbud ikke i sig selv ansvarspådragende forhold, vurderer professoren.
"Men det er klart, at man vil komme ind på det under en eventuel sag, og spørge: Hvad gjorde I så på baggrund af de mange kendelser?" siger Lars Bo Langsted.
"For det er jo ikke normalt at få flere kendelser imod sig lige i rap. Så kunne det tyde på, at der var nogle problemer i organisationen," tilføjer han.
Lars Bo Langsted peger på, at bestyrelsen som minimum burde forlange en redegørelse fra direktionen på baggrund af kendelserne.
Hvorvidt kendelserne burde have tændt en advarselslampe afhænger blandt andet af, hvad en mulig redegørelse indeholder.
Desuden vil det også være afgørende, om bestyrelsen debatterede kendelserne, forklarer Lars Bo Langsted.
Læs også: SKI-formand: Tabte sager i nævn betød intet
Her er fire af kendelserne:
11. juli 2008
Kendelse
13. februar 2009
Kendelse
8. december 2009
Kendelse
5. maj 2010
Kendelse