Artikel top billede

Facebook og Twitter kyler WikiLeaks-aktivister ud

Nu skal det være slut for Wikileaks-støtter at arrangere hackerangreb på Facebook og Twitter. De to sociale medie-mastodanter har lukket for hacker-rekrutteringer.

Mens cyberkrigen raser over sladrehanks-sitet Wikileaks' ret til at offentliggøre diplomat-dokumenter, har to af verdens største sociale medier, Facebook og Twitter, fået nok af arrangerede hackerangreb mod Wikileaks-fjender via deres tjenester.
 
Derfor har begge sociale netværk slukket for konti, der er relateret til Operation Payback, og som linker til de hacker-værktøjer, der blandt andet inkluderer en applikation, hvor man frivilligt kan stille sin computerkraft til rådighed til at lægge sites som Mastercard og Paypal ned. 

Operation Paybacks Twitter-profil linkede også på et tidspunkt til en fil, hvor interesserede kunne finde flere forbrugeres kreditkort-informationer.
 
Det skriver Financial Times.

Facebook og Twitter i skudlinjen

Operation Payback kan dog stadig findes i flere versioner på eksempelvis Facebook, men vil blive fjernet ved publicering af hacker-værktøjer.

Efter fjernelsen har selve Facebook og Twitter-hjemmesiderne har også været i skudlinjen for at blive ramt af de koordinerede DDoS-angreb (distribueret denial-of-service), som potentielt kan vælte et site.
 
Det skyldes dels udelukkelsen af hackergruppens rekruttering af nye medlemmer på de to sites, dels fordi Twitter ifølge web-aktivisterne har fjernet "Wikileaks" fra listen over de mest tweetede emner. 

Twitter kvidrer igen 
Twitter har taget til genmæle og benægtet, at sitet udfører nogen form for censur.
 
"Twitter censurerer ikke #wikileaks, #cablegate eller andre relaterede emner fra Trend-listen," har Twitter tidligere udtalt og understreget, at listen bliver genereret af algoritmer - ikke mennesker.
 
"Nogen gang er populære emner bare ikke så udbredte, at de kan komme ind på Trend-listen. Og nogen gange er emnerne bare ikke så populære, som folk tror," lyder svaret fra Twitter ifølge Financial Times.

 
I kan ikke slå os ihjel
Selv om Facebook og Twitter har kvalt aktivist-konti, har det ikke fået Wikileaks-støtterne til at stoppe deres angreb.
 
Mastercard og Visas hjemmesider har været lagt ned i længere tid, og aktivisterne har blandt andet også ramt den svenske anklagemyndighed, der i første omgang stod bag arrestordren på Wikileaks-stifter Julian Assange, der er beskyldt for at have begået dobbeltvoldtægt i Danmarks naboland.
 
Derudover har sites med forbindelse til de Wikileaks-fjendtlige amerikanske politikere, Joe Lieberman og Sarah Palin, været smidt af nettet som følge af koordinerede DDoS-angreb (distribueret denial-of-service). 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere