Artikel top billede

KPMG i 2005-notat: IT Factory-leasing er risikofyldt

Helt tilbage i 2005 stod leasing på listen over risikofyldte regnskabsposter i IT Factory. Det afslører notat fra KPMG selv.

IT Factory og leasing er en farlig cocktail.
 
Det var angiveligt ikke en helt fremmed tanke for revisorselskabet KPMG, afslører et notat fra 2005.
 
KPMG benægter dog fortsat at have gjort nogen som helst forkert under revideringen af IT Factorys regnskaber.
 
Herunder afviser revisorselskabet enhver snak om, at selskabet burde have tjekket IT Factorys leasing-arrangement nærmere.
 
Men i en stævning mod revisionsselskabet, hvor kurator for IT Factory-konkursboet Boris Frederiksen kræver 987 millioner kroner i erstatning på vegne af kreditorerne, peges på et notat lavet af KPMG-revisor Erik Dybdahl i 2005.
 
Notatet, der er udarbejdet i forbindelse med et revisionsbesøg hos IT Factory og bærer navnet "Revisionsbesøg oktober/november 2005", viser, at KPMG faktisk har haft et kritisk øje til IT Factorys leasing-arrangement. 
 
Af notatet fremgår således en liste over "væsentlige og risikofyldte regnskabsposter".

Og på den liste finder man teksten:
 
"Leasingaktiver og forpligtelser - fuldstændighed og præsentation".
 
Intet fokus siden hen
Men hverken i revisionsprotokoller eller offentliggjorte årsregnskaber fra nogle af de år KPMG har revideret regnskaber fra IT Factory er oplyst, at IT Factory skulle have leasingforpligtelser. 
  
IT Factorys leasing-arrangement indebar finansieringen af op imod 99 procent af omsætningen, og som, ifølge kurator, kunne gennemskues af en enkelt person, hvis vedkommende blot sammenlignende IT Factory-papirer svarende til to almindelige ringbind fra selskabets bogholderi.
 
Hovedargumentet for ikke at medtage leasingaftalerne i årsregnskaberne har angiveligt været, at de kunne opsiges inden for 3 måneder.

KPMG afviser problem

Hos KPMG afviser man, at kurator har hevet et belastende bevis ind i sagen med KPMGs notat fra 2005.
 
"I 2005 anvendte selskabet finansiel leasing af fysisk udstyr som finansieringsform, hvilket var grunden til, at emnet blev behandlet. Disse kontrakter (som var reelle) blev indfriet i 2005 og 2006, hvorefter dette ikke længere fandtes relevant," fortæller administrerende direktør Jesper Koefoed fra KPMG.

Han understreger samtidig, at stævningen er udtryk for et partsindlæg.

"En retssag har to parter, og i processen udarbejder den ene part en stævning og den anden et svarskrift. Derefter følger yderligere processkrifter, hvor sagen forberedes," siger han.

Vil ikke føre milliard-sag i medierne

"Stævningen er således et partsindlæg , som vi har haft lejlighed til at kommentere for mere end et halvt år siden som en del af sagens forløb. Vi vil gerne redegøre for vores overordnede position i sagen i pressen, men vil ikke føre sagen i medierne, " siger direktøren videre.

Han oplyser, at stævningen indeholder kurators synspunkter, som "vi respekterer, men er uenige i."

Det er den uenighed, som medfører, at det bliver retten, der skal træffe en afgørelse i sagen, forklarer Jesper Koefoed.

"Det er vores opfattelse, at KPMG ikke kan drages til ansvar og idømmes en erstatningspligt," siger han og understreger som tidligere, at det aldrig måtte blive et beløb på 987 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere