Artikel top billede

Bestyrelsesformand Vagn Sørensen ser dagens TDC som mere handlekraftigt end tidligere. Foto: Uffe Weng.

TDC-boss: Derfor har vi solgt fra i udlandet

Det danske teleselskab har under kapitalfondenes ejerskab solgt alt fra uden for Norden. Læs her et interview med bestyrelsesformand Vagn Sørensen, hvor han forklarer hvorfor.

Mere end fire år med fem kapitalfonde som hovedaktionær sætter sine spor hos TDC. Selskabet er i dag markant anderledes end det selskab, som kapitalfondene købte hovedparten af for 67 milliarder kroner i januar 2006.

Vagn Sørensen har været med siden april 2006, da han trådte ind i bestyrelsen som næstformand.

"Den største faktor bag transformationen af TDC har været, at man har speedet beslutningshastigheden op," fortæller Vagn Sørensen om tiden med kapitalfondenes ejerskab.

Han overtog 17. januar 2008 posten som bestyrelsesformand i telekoncernen, der på det tidspunkt var begyndt at sælge ud af koncernens ikke-nordiske virksomheder som eksempelvis tyske Talkline og en aktiepost i østrigske One.

"Vi er i dag geografisk fokuseret på Norden, mens vi i 2006 var fokuserede meget bredt. TDC havde en hel række større eller mindre andele i en række udenlandske selskaber, men der var ingen synergier imellem dem," siger Vagn Sørensen.

TDC lagde i 2006 strategien for de mål, som teleselskabet under kapitalfondenes ejerskab, skulle bevæge sig hen imod. Det skete ifølge Vagn Sørensen på baggrund af en analyse af, hvor selskabet havde de bedste muligheder for at skabe en god forretning. Og det var i Norden og i særdeleshed Danmark, hvor der dengang stadig var udsigt til vækst i det danske marked.

"Hvorfor skulle vi satse på Pakistan og Litauen, når vi havde så meget at gøre på et hjemmemarked, hvor vi havde endnu bedre forudsætninger? Det var den analyse, der lå bagved, og det var derfor, at vores fokus blev Norden," argumenterer han.

Holder sig fra de norske og svenske forbrugere

Trods et rent nordisk fokus har TDC holdt sig fra at gå efter privatmarkedet i Sverige og Norge, mens både svenske Telia og norske Telenor har satset på det danske marked.

"Man kan spørge sig selv, hvordan det går et selskab som Telia på privatmarkedet i Danmark," siger han og uddyber:

"Man kunne selvfølgelig godt kaste sig ud i det, men det er ekstremt investeringstungt, hvis man skal være med, og man kaster sig ud i et marked, hvor man har en lav markedsandel, og er oppe mod meget stærke spillere. Det gør, at man bliver nødt til at bruge prisvåbenet meget kraftigt med lave marginaler til følge."

TDC's erhvervsforretning er repræsenteret i Sverige, Norge og Finland, hvor selskabets afdeling TDC Nordic omsatte for 3,5 milliarder kroner sidste år. Det svarer til cirka 10 procent af selskabets samlede omsætning.

Computerworld har interviewet TDC's bestyrelsesformand, Vagn Sørensen, og bringer i denne uge flere artikler omkring TDC under kapitalfondene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere