Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. august 2007.
"Vi er meget opmærksomme på privacy-temaer. Ny, avanceret og til dels kontroversiel teknologi skal implementeres åbent og i dialog med brugergrupper og interessegrupper."
Frederik Kortbæk, direktør for forskningskonsortiet Danish Biometrics, er klar over, at anvendelse af biometri kan være et ømfindtligt emne. Derfor har Danish Biometrics nyligt nedsat et høringspanel, der skal rådgive Danish Biometrics om privacy, sikkerhed, etik og brugervenlighed. Det eksterne høringspanel har repræsentanter fra faglige organisationer, erhvervsorganisationer, forbrugerorganisationer og andre med interesser i biometri-debatten.
Frederik Kortbæk lægger vægt på ikke at anvende en teknologi som biometri ukritisk. Derfor har organisationen været med til at starte pilotprojekter, hvor den lægger vægt på brugerinddragelse og åbenhed.
"Ved lancering af forskningsprojekter vil vi gerne høre, hvad brugerne vil have. Det er vigtigt, at de er med til at forholde sig til, hvordan teknologien og systemet udformes. Vi er opmærksomme på, hvordan de nye løsninger kan påvirke forholdet mellem ansat og arbejdsgiver samt forbruger og virksomhed. Derfor lægger vi vægt på en tæt konstruktiv dialog med brugerne," siger Frederik Kortbæk.
Danish Biometrics er blandt andet involveret i to biometri-projekter, der formentlig starter i slutningen af i år på Bispebjerg Hospital. Her sidder projektleder Nis M. Nissen og venter spændt på at komme i gang.
"Projektstart er afhængig af et andet infrastruktur-projekt, så vi ved ikke, hvornår vi går i gang, men det bliver formentlig i slutningen af i år. Vi skal teste, om biometriske løsninger er anvendelige i en almindelig klinisk hverdag. Det er to løsninger, vi skal afprøve. Det ene er beregnet til, at folk kan logge på vores systemer, når de er ude i verden. Her leverer firmaet Quard smartcards, hvor brugerens fingeraftryk er lagret. Brugeren stikker sit smartcard ind i en læser på sin bærbare computer. Derefter aflæses brugerens fingertryk, og det matches op mod fingeraftrykket på kortet. Er der tale om et match, kan brugeren få adgang til vores systemer," beretter Nis M. Nissen.
Ved at have en verifikation af brugeren decentralt undgås en central lagring af fingeraftryk.
"Hvis der var tale om en central løsning med fingeraftryk gemt på en central database, skulle man overholde alle mulige sikkerhedshensyn og forskrifter fra Datatilsynet. Leverandørerne tilbyder de decentrale løsninger, da brugere kan være skeptiske over for central registrering af fingeraftryk," forklarer Nis M. Nissen
Den anden løsning skal anvendes på selve Bispebjerg Hospital.
"Virksomheden Precise biometrics skal lave et system til hospitalet. I første omgang vil vi også her anvende fingeraftryk til verifikation. På sigt er iris-scanning en mulighed. Fingeraftrykslæsning er ikke så praktisk, da man har gummihandsker på, når man er på en operationsstue. Imidlertid er iris-løsningen rimelig dyr, så i første omgang tester vi fingeraftryksløsningen," siger Nis M. Nissen.
Hvis Bispebjerg Hospitals biometri-pilotprojekt bliver en succes, bliver det formentlig en del af Region Hovedstadens it-strategi.
OriginalModTime: 30-08-2007 13:47:10
