Gratis Microsoft-produkter til studerende

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. maj 2007.


Hver måned henter danske it-studerende 4.000 eksemplarer af
programmer fra Microsoft ned fra nettet.
uddannelse
Af Rune Pedersen
Hver måned henter danske it-studerende og undervisere op mod 4.000 dyre programmer fra softwaregiganten Microsoft gratis ned fra nettet.
Mere end 50 danske undervisningsafdelinger har en aftale med Microsoft, der giver hele undervisningsafdelingen lov til at hente over 125 forskellige stykker software gratis fra en server på nettet.
Software for store summer
Ifølge Henrik Westergaard Hansen, academic developer evangelist i Microsoft, er det svært at fastsætte, hvor mange penge Microsoft forærer programmer væk for hver måned, men med stort set samtlige programmer undtagen Office på foræringslisten, er der tale om store værdier.
"Vi har temmelig mange transaktioner på systemet, hvor der bliver downloadet både Visual Studio, Vista og XP. Så det er rigtig mange penge," siger Henrik Westergaard Hansen.
Tilbuddet til landets studerende, der er kendt som MSDN AA, (Microsoft developer network academic alliance) blev for godt halvandet år siden lagt oven i de såkaldte Campus Agreement og School Agreement.
Det betyder, at skoler, der i forvejen har sådan en aftale, kan tilbyde de studerende de gratis programmer uden meromkostninger. Men MSDN AA kan også købes separat for 800 dollars, fortæller Henrik Westergaard Hansen.
Gratis software til valgfag
Ikke kun it-studerende på landets universiteter har glæde af de mange gratis programmer. Også gymnasie- og handelsskoleelever kan hente programmerne, hvis skolen eksempelvis tilbyder valgfag i et it-relateret fag, fortæller Henrik Westergaard Hansen.
"Vi har det her software for at sikre, at de studerende som tager en software- eller it-teknisk uddannelse rent faktisk har adgang til vores software," siger Henrik Westergaard Hansen.
Den målsætning ser ud til at være opfyldt for softwaregiganten. Med 4.000 stykker gratis software om måneden i løbet af det sidste halvandet år, har mange af de danske it-studerende i al fald sikret sig viden om firmaets produkter.
I praksis er det skolerne selv, der styrer hvad og hvor mange programmer de studerende må hente ned fra nettet, når først aftalen er indgået, men de behøver ikke nøjes med et par stykker software på listen.
"Vi opfordrer normalt til god pli. Og det betyder en version af hvert program per studerende," siger Henrik Westergaard Hansen.
Foræring har et formål
Selvom undervisningsinstitutionerne betaler for aftalen, er der i praksis tale om et gratis produkt, og Henrik Westergaard Hansen mener, at det er åbenlyst, hvorfor Microsoft i praksis forærer programmerne væk.
"Det kan kun være til gavn for os på den lange bane, at de studerende har kendskab til platformen, så de kan gå ud og agere som rådgivere eller udviklere senere hen," siger han.

Læs mere om uddannelse på cw online på cw.dk/tag/Uddannelse

OriginalModTime: 21-05-2007 14:40:00




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere