Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. marts 2007.
Skattesystemet tillader ikke iværksættere at skattefradrage de omkostninger til patenter og udvikling, der er afgørende for, at den lille virksomhed overhovedet kan komme i gang med at tjene penge.
Danske iværksættere er havnet i et klassisk hønen og ægget-dilemma med en nyligt afsagt dom i Landsskatteretten.
Dommen er faldet over it-iværksætter Christoffer Buchhorn, som efter sin uddannelse til civilingeniør starter eget firma og stifter softwarevirksomheden Asensus.
Han laver en forretningsplan, arbejder fuld tid med sin softwareide, som han udtager patent på.
Udvikling tager tid, omkostninger til patentering koster penge og hans lille virksomhed giver underskud. Han fradrager en del af udviklingsomkostningerne på sin selvangivelse. 90 procent af fradraget er afskrivningen af omkostningerne til patentet.
Og her går det galt for Christoffer Buchhorn, for det må man ifølge Landskatteretten ikke, hvis man ikke allerede har kommercialiseret sin ide og solgt sit produkt: Er en etableret virksomhed, med andre ord.
Et firma må gerne trække udgifter til udvikling fra, men altså ikke når firmaet er en iværksættervirksomhed uden indtægter.
Sagen om Christoffer Buchhorns fradrag har varet siden 2002, hvor skattemyndighederne i Lyngby-Taarbæk Kommune nægtede at godkende fradraget med henvisning til, at virksomheden ikke kunne siges at være igangværende. Den afgørelse stadfæstede Skatteankenævnet, og nu altså også Landsskatteretten.
Iværksættere undermineret
Det er Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, der sammen med en skatteekspert fra revisionsfirmaet Deloitte, har ført sagen i Landsskatteretten for Christoffer Buchhorn.
Ifølge IDA underminerer dommen vilkårene for landets iværksættere.
"Den dom vil betyde færre danske iværksættere. Det er helt paradoksalt, at vi i et samfund, der råber på teknologiske iværksættere, ikke har et skattesystem, der understøtter dem. I stedet understøtter systemet en industritankegang, og slet ikke det vidensamfund, som alle er enige om, at vi skal leve af fremover," siger Lars Bytoft Olsen, som er formand for IDA.
Opfinder og presseansvarlig i Opfinderforeningen, Vivi Aa-kjær, kunne ikke være mere enig. Det er et slag mod hende selv og hendes medlemmer, når man skattemæssigt ikke bliver regnet for at være erhvervsdrivende, med mindre man allerede har kommercialiseret sin ide og er begyndt at få indtægter. Det giver de danske idemagere store problemer, mener hun.
"Rent praktisk er det umuligt for opfindere at kommercialisere deres ideer, før de har sat gang i den dyre patentproces. Vi forstår ikke, at politikerne på den ene side taler om innovation, og på den anden side har implementeret regler som bremser innovationen," siger Vivi Aakjær.
Reglerne er gode nok
Skatteminister Kristian Jensen (V) har meddelt IDA, at reglerne er gode nok, og derfor ikke bliver ændret.
Reglerne, der altså ikke tillader en iværksættervirksomhed uden omsætning at fradrage for patentering og udvikling, er skabt for at holde blandt andet hobbyvirksomheder fra fadet. Det er virksomheder, som ellers ville opnå skattefradrag for udviklingsomkostninger, men som i virkeligheden slet ikke har til hensigt at sende et salgbart produkt på gaden.
I et svar til Skatteudvalget afviser ministeren ifølge Erhvervsbladet, at give andre end igangværende virksomheder fradragsret, fordi en generel og bred udvidelse af adgangen til at fradrage etableringsudgifter, samfundsøkonomisk vil blive meget dyr.
"Der er sikkert nogen, der vil prøve at snyde. Og hvad så, havde jeg nær sagt. Jeg mener, at vi skal vise vores iværksættere tillid, og støtte dem i stedet for at begrænse dem," siger Lars Bytoft Olsen.
Ministeren viser i sit svar imidlertid forståelse for det mærkværdige i, at man ikke kan fradrage udgifter, der er afholdt netop som en forudsætning for overhovedet at kunne komme i gang med en indtægtsskabende virksomhed.
Pippet bevaret
Den tabte sag i Landsskatteretten har heldigvis ikke taget pippet fra Asensus-folkene, og i december kunne virksomheden præsentere en løsning, der af fagfolk betegnes som unik inden for systemback-up.
"I forbindelse med en udbudsforretning for nylig, havde vi brug for præcis sådan en løsning, og jeg var på det tidspunkt ikke i stand til at finde noget tilsvarende i hele verden," fortæller systemkonsulent Frank Simonsen fra datalagringsproducenten EMC om asensus' automatic disaster recovery, der automatisk tilbagefører lagrede backup-data på en virksomheds backup-installationer til et testmiljø.
Asensus har patent på den automatiske tilbageførsel af backup-data, og virksomheden har internationale ambitioner. Ambitionerne finder næring i den omstændighed, at analysehuset IDC ifølge Peter M. Nielsen, som er administrerende direktør i Asensus-forhandlervirksomheden Front-safe, vurderer, at markedet for online-backup alene i Danmark vokser til cirka 100 millioner kroner i løbet af de næste fem år.
Billedtekst: Håbløst "Det er helt paradoksalt, at vores skattesystem ikke understøtter, men begrænser vores teknologiske iværksættere, siger Lars Bytoft Olsen, formand for Ingeniørforeningen i Danmark. Foto: Bo Tornvig
OriginalModTime: 29-03-2007 14:27:52
