UPS åbner for nye markeder ved hjælp af it

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. oktober 2006.


Gammelkendte virksomheder flytter sig mod nye markeder - ofte funderet på ny teknologi. UPS er en af dem. Siden 1985 har koncernen investeret en milliard dollars om året i it.

Firmaet er mest er kendt for sin evne til stabil, sikker og troværdig fragt af pakker over hele verden i de helt specielt designede mørkebrune, pengetransportlignende biler. Der er naturligvis tale om den verdensomspændende pakkeudbringsfortagende, UPS.
Men om blot få år er det meningen, at vi alle sammen - og især erhvervskunderne - skal have en helt anden forestilling i hovedet om koncernen. UPS vil være en komplet leverandør af komplette fragtløsninger til virksomheder.
Og hvad har det så lige med it at gøre?
Svaret er faktisk rigtig meget endda. Lad os blot sige en milliard dollars om året siden 1985. Så meget har UPS nemlig investeret i informationsteknologien, og den investering, skal nu udmøntes i et nyt forretningsområde. UPS stiller sig dermed op i rækken af virksomheder, der benytter it stadig mere strategisk, men som også dagligt står med den helt store udfordring: Hvad skal milliarderne egentlig investeres i.
UPS' transformation har handlet om at komme tættere ind på livet af kunderne.
- UPS kan i dag levere komplette supply chain-løsninger til kunderne. Det betyder, at vi varetager både vareflow, informationsflow og finasielt flow. Og hele satsningen bygger på vores meget store investeringer i it, lyder budskabet til virksomheder fra Gunnar Adalberth, director of business development i Norden.
I løbet af de seneste mange år har UPS varmet op til en virkelighed, hvor kunderne ikke længere bestiller fragt ved at indtelefonere ordrer eller bestille dem på firmaets webside. Tendensen på fragtområdet har ligesom i mange andre funktioner i virksomheder heddet outsourcing af ikke strategiske områder og fokus på kerneforretningen. I stedet for egne ordresystemer, varelagre og betalingssystemer, er det blevet en entreprise, som en partner som eksempelvis UPS håndterer.
Således håndterer UPS i dag både den traditionelle varelevering, udveksling af de bagvedliggende informationer om eksempelvis varens placering på forskellige lagre samt det finansielle flow, så slutkundernes betaling af varer håndteres af UPS.

Et af eksemplerne på en af de komplette løsninger findes hos computerproducenten Dell. Når vi som privatkunder bestiller en computer hos Dell, tager UPS i realiteten over, når vi når til ordreafsendelsen. Selv om vi stadig ser på en internetside med Dell-logo i toppen, er det UPS, der sørger for de bagvedliggende teknologi, responsen til kunden og eventuelt returnering af varer. Den samme service benytter eBay og Amazon i USA.
- Systemerne gør eksempelvis, at hvis du på en amerikansk hjemmeside bestiller en meget speciel sko, som ikke ligger fysisk på lageret, vil vores systemer kunne opdage, at skoene er på lager i Tyskland, hvorfra varen afsendes. Men for slutbrugeren betyder det ikke noget - vedkommende opdager det ikke, forklarer Mikkel B. Masens, e-business solutions manager.
For UPS har løsninger i denne karakter stillet store krav til de bagvedliggende it-systemer. Pludselig varetager UPS noget så vitalt som leveringen af varer til kunderne, hvilket stiller krav til både dokumentation og gennemsigtighed.

En de helt store massive investeringer ligner en forstørret PDA, som er specialdesignet til UPS. Alle chauffører er udstyret med den såkaldte Diad, som indeholder en scanner, der registrerer pakkerne, og et SIM-kort, så aflæsningerne bliver sendt direkte tilbage i UPS-informationssystemer.
- Den er rygraden i vores informationsstrømme. Informationerne bliver videregivet i realtid, så kunderne hele tiden kan følge med, hvor pakkerne er. Vi har også i andre dele af vores transportkæde udvidet antallet af scanningspunkter, så kunden hele tiden kan monitorere alle forsendelser, forklarer Mikkel B. Madsen.
Fra Diad'en og de andre scannere opsamles informationer i store databaser, som håndteres af en af de andre store it-investeringer. Det er softwareprogrammet Worldship - et shippingsystem, hvor kunderne kan bestille fragt, og hvorfra 60 procent af alle pakker i UPS i dag sendes af sted. Systemet kan ligeledes spindes helt sammen med kundens ERP-system, ligesom XML-standarder gør det muligt at integrere en del af shipping-løsningerne direkte til virksomhedernes hjemmesider.

I øvrigt er fragt med håndskrevne labels mere eller mindre elimineret i UPS. Over 96 procent af alle forsendelseslabels håndteres af automatiserede systemer, i Danmark er tallet 99 procent. Men enhver, der sidder i spidsen for en it-afdeling, ved, at it-ledelse ikke kun handler om at investere i højteknologiske systemer og dingenoter. For en koncern som UPS har det også handlet om at investere milliarderne rigtigt.
- Når vi bruger en milliard dollars om året, så er det selvfølgelig også en afgrænsning. Vi kunne sagtens bruge to. I vores tilfælde lytter vi meget til kunderne - vi har et større udvalg, der rådgiver os. Vi udnytter naturligvis også, at alle medarbejdere kan komme med gode ideer, som en marketinggruppe i USA sidder og validerer, forklarer Mikkel B. Madsen.
Selv om UPS i dag flytter sig på markedet, er det stadig den traditionelle kerneforretning, pakkefragt, der udgør den største del af koncernens indtjening.

Faktaboks:
UPS
UPS er verdens største pakkeudbringningsfirma. Firmaet agerer i dag 200 lande og områder verden over, og det bliver til i gennemsnit 14,8 millioner pakker om dagen. I 2005 havde UPS en samlet indtjening på 42,6 mia. dollars - og af disse investeres en milliard dollars i it, hvilket svarer til 2,3 procent.

Amerikansk funderede UPS begyndte at levere pakker i Europa i 1976. I første omgang kun på det tyske marked, og i 1988 kom UPS til Danmark i form af et joint venture med DEC, som UPS opkøbte i 1991.

OriginalModTime: 19-10-2006 16:00:39




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere