Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. september 2006.


Vidste du ...
... at RAMAC 305, verdens første diskdrev, som blev lanceret af IBM for 50 år siden, fyldte som to køleskabe, bestod af 50 (halvtreds!) 24-tommer-diske med en samlet lagerkapacitet på imponerende fem megabyte og kostede 10.000
dollars - pr. megabyte!?

Ugens citat
"I had a fortune cookie the other day, and it said: Outlook not so good. I said: Sure, but Microsoft ships it anyway".
Ukendt

Djævlens Sikkerhedsleksikon, 2.02
E-mail (subst.): En form for tekstkommunikation, der ligner - men forekommer langt sjældnere - end spam.

Hjemme hos en mobiltyv
Det er ikke nemt at være gemen lommetyv i disse it-tider. Traditionelle bandit-forholdsregler, som at undlade at efterlade sig fingeraftryk og så i øvrigt tage benene på nakken i en vis fart, er ikke nødvendigvis nok til at sløre sine gerninger - de digitale fælder lurer overalt, hvor man mindst venter det.
Den tyv, som rendte med den californiske webdesigner Ben Clemens' Nokia-mobil i midten af august, er ganske vist aldrig identificeret, men har uforvarende lagt en række spor ud på nettet til skue for alverden.
Den stjålne mobil var nemlig udstyret med et stykke software (ShoZu), som automatisk "transmitterede" alle billeder, der blev taget med telefonens kamera, til Clemens' digitale fotoalbum på hans private Flickr-konto.
Så under overskriften "Billeder af familien til den person, der stjal min mobiltelefon" kunne Ben Clemens og alle andre interesserede i en periode følge den stjålne kameratelefons færden. Men efterhånden har Clemens selv besluttet at tage til takke med underholdningen og anse mobiltelefonen for tabt for evigt.

Billedtekst:familiefoto Denne (enøjede?) Chihuahua er blandt de private familiemedlemmer, mobiltyven kom til at udstille for en hel webverden, før telefonens oprindelige ejer kappede linjen til det digitale diasshow.
Foto: Ben Clemens' stjålne Nokia 6682

En anden på coke?
Måske blot en myte - en såkaldt urban legend - men dog så sejlivet, at den atter og atter genopstår på diverse pressetjenester: Google er i flasken på Coca Cola!
Efter sigende holdt net-giganten for nylig et møde med læskedrik-dittoen i eget hovedkvarter og havde forud for sammenkomsten beordret samtlige konkurrerende produkter fra ærkerivalen Pepsi fjernet fra tekøkken-køleskabe, automater, caféer og kantiner. På nærværende før- og efter-fotos ses hvordan.
Dog påpeger skeptikere i online-sfærens diskussionsfora, at de to fotos ikke nødvendigvis afbilder sammen automat - og at den måske end ikke hører hjemme hos Google! Men med foretagendets omdiskuterede leflen for magthavere, såsom Kinas regering, er der andre, der ikke lader sig undre, om legenden skulle indeholde blot et stænk af sandhed.

Billedtekst: cola Tro modspionfoto-traditionen beklages den forringede billedkvalitet, men den er god nok - eller er den?
Fotos fra http://valleywag.com

Fejltrin i videnskabens mindelund
Orphan Rocker, Katoomba, Australien 1982-?: Opførelsen af denne rutsje­bane startede for 24 år siden og er endnu ikke afsluttet. Vedholdende rygter vil vide, at test af forlystelsens sikkerhed undervejs har budt på nedstyrtning af vogne i den 200 meter dybe underliggende dal og på test-dummyer (i form af sandsække), der skulle gøre det ud for menneskelig ballast, som er blæst af i høj fart. Den ansvarlige bygherre bortforklarer dog den til stadighed udsatte indvielse med højere prioritering af andre etableringsopgaver.

Det med - virkeligt - småt
Et hold Xerox-forskere rystede ikke på hænderne den dag, de fandt de forfinede pincetter, ultratynde skrivere og superkraftige forstørrelsesglas frem for at skabe en helt ny skrifttype, der er så lille, at den slet ikke kan læses uden lup. Fonten, der er blot 0,02 mm høj, er tænkt til fremstilling af vigtige dokumenter som dåbs- og fødselsattester, der således skulle blive næsten umulige at forfalske.

Billedtekst:små bogstaver Alt er relativt: Ordet "småt" her skrevet med CW's normale brødsats, i midten ordet "mindre" skrevet med den mindste måleenhed i det typografiske system, et punkt, og til højre under den røde pil den så godt som usynlige Xerox-skrift. Det hele forstørret godt ni gange.

OriginalModTime: 21-09-2006 15:25:03




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere