En rullende løsning sparer tid og penge

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. september 2006.


Hvorfor købe dyre, færdigpakkede løsninger, når det er billigere at opfinde en ny?

Kurergruppens administrerende direktør kan godt finde ud af at tælle, og da han nåede til 25.000 kroner per bil for en færdigpakket it-løsning til transportfirmaets 60 køretøjer, gemte Henrik Purlund kuglerammen væk og så sig i stedet om efter en god, innovativ it-partner.
Valget faldt på Soft Design, et udviklingshus i Søborg, der kunne løse opgaven langt billigere ved at kombinere standardteknologi med sund fornuft og gode ideer.
I dag styrer Kurergruppen hele sin bilflåde med Soft Designs selvudviklede Synchronicer-løsning, der kombinerer brugen af almindelige PDA'er og GPS-enheder med en SMS-server og en kort-webservice. Integrationen til Kurergruppens ERP-system er lavet med XML.
- Det er en løsning, der koster dem 200 kroner per medarbejder om måneden, siger Bo Povlsen, administrerende direktør i Soft Design, som tirsdag modtog IBM's Innovationspris Spydspidsen for løsningen til Kurergruppen.

Selv om det altså er en innovationspris, som Soft Design er løbet af med, er udviklingen af produktet ikke blevet til i en ioniseret tænketank eller i virtuelle rum med 3D-briller.
- Samarbejdet med Kurergruppen har været helt traditionel. Vi startede med at tage en snak med Henrik Purlund om, hvad han ønsker. Dagen efter præsenterede vi ham for det workflow, vi havde sat op på en terminal, og så designede vi løsningen sammen. Det er i virkeligheden lav-tech, og Kurergruppen har ikke brugt tid og penge på at uddanne folk i nye termer. Der er meget fokus på at få de små kunder med i it-kapløbet. Det er vores løsning et eksempel på, fortæller Bo Povlsen.
Men ved man det egentlig, når man er innovativ? Ikke nødvendigvis, fremgår det af Kurergruppen og Soft Designs løsning.
Det handler om en udfordring, der skal løses. Midlerne til at løse opgaven kan sagtens vise sig at være innovative, men indgangen til arbejdet er meget praktisk.
- Vi tænker ikke: Nu skal vi nytænke, selvfølgelig ikke. Vi kunne se, at vi skulle bruge en løsning, vi kunne vokse med. Derfor gik vi i gang med at definere, hvad vi har brug for at kunne og dernæst, hvordan vi kan gøre det, siger Henrik Purlund.
Den pragmatiske tilgang til tingene deles af dommerkomiteen.
- Alle de nominerede har gjort det godt, men Soft Design har gjort det ekstra godt. Deres løsning har haft stor betydning for kundens forretning. Når man lægger det hele sammen, får de prisen på grund af sammenhængen mellem teknik og forretning. Når vi taler innovation er det vigtigt, at det ikke kun er teknisk spændende, men at det også handler om forretning og it-produktets evne til at forbedre indtjening og effektivitet for kunden, siger Torjus Gylstorff, partnerchef i IBM Danmark.
Med den argumentation har der ikke været nogen vej uden om Soft Designs løsning. Den har været i drift et år og i den periode er Kurergruppen vokset 25 procent, viser det netop afsluttede årsregnskab. Transportvirksomheden forventer yderligere vækst på mindst 20 procent det kommende år.

Billedtekst:
Fart I dag styrer Kurergruppen hele sin bilflåde med Soft Designs selvudviklede Synchronicer-løsning

OriginalModTime: 31-08-2006 15:37:48




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere