Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. august 2006.
Specialrapport Vi har brugt milliarder på at digitalisere den offentlige sektor - så borgerne sparer tid og virksomhederne penge.
Men hvad får vi ud af det - og hvem er Danmarksmester i digital forvaltning?
Det offentlige har store problemer med at realisere en gevinst ved digital forvaltning. Øget incitament kan være vejen frem.
For enden af den digitale regnbue ligger der milliarder af skinnende skattekroner. Det er i hvert fald den opfattelse, der hersker, når ministerier og politikere kigger i krystalkuglen og skal spå om, hvor der kan findes penge til fremtidens velfærd.
Digitalisering er et af statsministerens prestigeprojekter, Danmark placerer sig godt i internationale undersøgelser af offentlig it-anvendelse. Vidensskabsministeriet har selv været med til at udarbejde en analyse, der viser, at over halvdelen af befolkningen er parat til at betjene sig gennem digitale selvbetjeningsløsninger, hvis der en fordel for den enkelte borger. Samtidig postede det offentlige ifølge Danmarks Statistik sidste år omkring 5,6 milliarder kroner i it-udgifter.
Derfor kan det undre, at NNIT og Computerworlds nye undersøgelse af digital forvaltning Public Digital Governance 2006" ikke endte som en tæt dyst på, hvem der kunne præsentere de største effektiviseringsgevinster blandt kommuner, regioner, nævn, styrelser og de andre offentlige organisationer, der har deltaget.
Kun 16 procent af de offentlige virksomheder mener selv, at borgerne opnår en hurtigere sagsbehandling eller afgørelse, når de bruger den digitale kanal til at kommunikere med det offentlige. Samtidig er 86 procent af de offentlige virksomheder ikke i stand til at vurdere, hvor mange ressourcer, der er frigjort internt i organisationen, som følge af digitale transaktioner. Kun 3 procent af de offentlige virksomheder mener, at eksterne samarbejdspartnere sparer penge gennem den digitale kommunikation.
Det er blot et par af de tal, som er kommet ud af den omfattende undersøgelse. 115 offentlige virksomheder er blevet stillet en række spørgsmål om digital forvaltning. Det drejer sig om kommuner, regioner, styrelser, departementer, nævn og en flere andre typer offentlige virksomheder. Resultatet af undersøgelsen er et billede af et offentligt system, som stadig har lang vej igen, når det gælder effektivisering gennem digital forvaltning.
Undersøgelsen peger desuden på en række mulige forklaringer på den ringe effektiviseringsgevinst. En af hovedårsagerne er ifølge de adspurgte selv, at den administrative topledelse ikke har tilstrækkeligt fokus på de gevinster, som kan hentes.
Kim Møller, administrerende direktør i Oxford Group, der rådgiver såvel offentlige som private virksomheder, mener, at forklaringen på det offentlige systems dårlige resultater og topledelsens manglende fokus ligger lige for.
- Som hovedregel skal de administrative topledelser jo ikke se forretningsmæssigt på deres organisationer, så hvor skulle motivationen komme fra, spørger han og fortsætter:
- En af undtagelserne er Skat, som jo i en årrække har været underlagt et pres, der ligner det, som private virksomheder er underlagt. Her har klart skullet produceres mere og gerne bedre, men med færre medarbejdere. Det er glædeligt, men ikke overraskende, at Skat er den offentlige virksomhed, der kommer bedst ud af undersøgelsen. Når den offentlige sektor kommer under pres, så kan den godt finde ud af at bruge de digitale muligheder forretningsmæssigt, konstaterer Kim Møller.
Han mener, at politikernes udmeldinger i forbindelse med digitaliseringsprojekter er medvirkende til de manglende effektiviseringsgevinster.
- Hvis man vil sætte pres på digitaliseringen i den offentlige sektor, så skal man politisk kræve både bedst mulig offentlig service og mindre forbrug af medarbejderressourcer, siger Kim Møller. Han mener, at et reelt politisk fokus på bedst mulig offentlig service for færrest mulige ressourcer vil føre til et stort spring fremad i digitaliseringen.
Kim Viborg Andersen, professor ved Institut for Informatik på Copenhagen Business School, har for nylig selv været med til at lave en undersøgelse af styrelser, råd og nævns online-kommunikation. Han mener, der er flere forklaringer på de dårlige resultater, de offentlige virksomheder har fået i både den undersøgelse og i "Public Digital Governance 2006".
- En mulighed er at pege på manglende konkurrence. En anden er, at brugerne ikke har de store muligheder for at presse en ændring igennem, siger Kim Viborg Andersen. Han mener, at det er svært at sætte et mål for, hvor hurtigt udviklingen bør gå inden for offentlig it.
- Det tager noget tid for både brugerne og den offentlige sektor at lære det her. Internettet har været på banen i 10 år, så muligheden for onlinebetjening er en relativ ny situation for det offentlige bureaukrati. Jeg synes selv, at det går alt for langsomt, siger Kim Viborg Andersen.
I Finansministeriet mener lederen af Den Digitale Taskforce ikke, at der er grund til at male fanden på væggen på grund af undersøgelsens resultater.
- Det tager tid at nå op på et passende modenhedsniveau. Det handler nok stadig om den grundlæggende misforståelse, at digital forvaltning handler om teknik og ikke det forretningsmæssige. De myndigheder, som ikke tænker det ind som forretning, de er heller ikke effektive og kan ikke få de fordele, som andre kan, siger Lars Frelle-Petersen, kontorchef for Den Digitale Taskforce. Han mener heller ikke, at gevinsterne ved digitalisering er så få, som undersøgelsen fra NNIT viser.
- Vi har andre tal, som er mere positive. Der er jo nogle myndigheder, som har meget kommunikation, for eksempel Skat, mens der er andre, for eksempel departementer, som helt naturligt ikke har så meget, siger Lars Frelle-Petersen,
Han erkender dog, at der stadig er mange offentlige virksomheder, som ikke har sammentænkt forretning og digital udvikling. Det kan være problematisk når de offentlige hjemmesider har problemer med brugervenligheden.
- Der er ingen tvivl om, at vi har en hønen eller ægget-problematik, der handler om, at det er vanskeligt at få borgerne til at benytte sig af de her selvbetjeningsløsninger, når de er svære at finde, og de er svære at bruge, siger Lars Frelle-Petersen.
Han mener, at der er et voksende pres på det offentlige, for at få digitale løsninger, fordi borgerne forventer det. Samtidig peger Lars Frelle-Petersen på, at der på er god økonomi i at digitalisere, og der findes en række projekter som viser det. Blandt andet i Københavns Kommune.
I kommunerne, hvor en stor del af borgerkontakten ligger i dag, fylder kommunalreformen lige nu meget mere end digitalisering og digital forvaltning. Jakob Harder, chefkonsulent i Kommunernes Landsforenings afdeling for administration og it, mener, at det er forståeligt, at kommunerne har svært ved at håndtere it-udvikling og kommunesammenlægning på samme tid.
- Vi har jo været fortalere for ikke at revolutionere alt på en gang. Vi anbefaler at man højest har to, tre eller fire it-udviklingsprojekter under sammenlægningen ud over de omfattende sammenlægningsprojekter, siger Jakob Harder og påpeger, at udviklingsprojekterne ikke vil kunne få den fornødne opmærksomhed ved topledelsen under fusionen.
- Det vigtige er, at vi får lagt grundlaget for, at vi får mere fart på udviklingen efter første januar, siger Jakob Harder.
OriginalModTime: 14-08-2006 15:30:14
