Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. august 2006.
Specialrapport:Vi har brugt milliarder på at digitalisere den offentlige sektor - så borgerne sparer tid og virksomhederne penge.
Men hvad får vi ud af det - og hvem er Danmarksmester i digital forvaltning?
Det offentlige udnytter ikke potentialerne i digitalisering og brug af it. Det er konklusionen i den nye undersøgelse "Public Digital Governance 2006", der
er lavet af NNIT i samarbejde med Computerworld.
Langt de fleste offentlige virksomheder har stadig meget svært ved at udnytte potentialerne i digital forvaltning. Det er beskeden i en ny undersøgelse af it i det offentlige.
Den største barriere for at udnytte digitalisering og it optimalt i den offentlige sektor er den administrative ledelse. Dårlig online-kommunikation forvirrer brugerne, og samtidig er der kun begrænsede fordele ved brug af offentlige digitale løsninger. Det er nogle af konklusionerne i undersøgelsen "Public Digital Governance 2006", som NNIT - det tidligere Novo Nordisk IT - har lavet i samarbejde med Computerworld.
115 virksomheder blev interviewet i undersøgelsen af Danmarks bedste offentlige it-løsninger. Ikke overraskende for kendere af det offentlige it-landskab er det Skat, som har klaret sig bedst i undersøgelsen. Skat har en meget stærk position på antallet af digitale transaktioner, men også på kommunikationen med brugerne vinder Skat over andre offfentlige virksomheder. En af årsagerne til, at den digitale forvaltning endnu ikke har været en succes, er ifølge de offentlige virksomheder selv, at toplederniveauet ikke har sammentænkt udviklingen af den traditionelle organisa-tion og den digitale udvikling. Netop ledelse, strategi og organisaton er centrale elementer i den model, som ligger til grund for undersøgelsen.
Projektleder ved NNIT, Søren Brøndum, har ledet arbejdet med at skabe "Public Digital Governance 2006" Han mener, at undersøgelsens konklusioner er forstemmende, fordi en meget stor del af de offentlige virksomheder har et meget lavt niveau i den sammenlignende undersøgelse.
- Helt overordnet er der plads til forbedringer. Der er behov for at se på, hvordan man kan bruge digitale projekter til at effektivisere arbejdsgange - der er behov for at kommunikere med borgere og virksomhed på en helt ny måde, siger han.
Blandt de ti bedste offentlige virksomheder er både styrelser, ministerier og kommuner repræsenteret på grund af specielt gode løsninger. Men det er kun i top ti, virksomhederne udmærker sig ved at have tænkt it-strategi og forretningsstrategi sammen til brugernes bedste.
Undersøgelsen viser, at det offentlige Danmark har svært ved at høste udbytte af investeringerne i it og digitalisering. Få af de offentlige organistationer kender omfanget af digitale transaktioner med borgere og firmaer. Og dem, der kender omfanget, har ikke specielt mange transaktioner.
Ranglisten over de offentlige virksomheder er lavet efter, NNIT har opstillet en model for god public digital governance (PDG). Modellen vægter strategi og kompetencer, kommunikation, effektivisering, digitale transaktioner og fremtid. På hvert af de fem områder er opstillet en række teser for god PDG, og gennem en rundspørge og kvalitative vurderinger har NNIT vurderet de offentlige virksomheder.
Undersøgelsen fokuserer på de strukturer i ledelsen og organisationerne i virksomhederne, som sikrer strategier for de digitale tiltag. 72 procent af virksomhederne har en vedtaget digital strategi - et tal som er påvirket af, at mange af fusionskommunerne endnu ikke har fået vedtaget en strategi på området.
Samtidig bliver implementering, evaluering og justeringer af strategien i forhold til forretningsstrategien taget med i vurderingen.
Et af de centrale punkter i forhold til at skabe og gennemføre en strategi er rollefordelingen. Derfor er deltagerne i undersøgelsen blevet spurgt om hvem i organisationen, som har ansvar for it-strategien og initiativet, når det gælder nye digitale løsninger. Undersøgelsen tydeliggør, at ledelsen af de offentlige virksomheder ikke har fokus på it som forretningsmæssigt værktøj. I hver femte virksomhed i undersøgelsen er det en it-chef, som sidder uden for direktionen, der har ansvaret for, at organisationen fører it-strategien ud i livet. Samtidig er det i 31 procent af organisationerne it-afdelingen, som sidder med udspillet, når det gælder it-projekter.
"Public Digital Governance 2006" viser også, at business cases på de enkelte projekter vinder frem. Alligevel er det kun 54procent af de offentlige virksomheder, som i høj grad anvender business cases, der blandt andet hos topscoreren Skat betegnes som en nødvendighed, før et it-projekt bliver sat i gang i ledelsen.
Modellen for god PDG lægger også vægt på opnåede resultater, og derfor er deltagerne blevet spurgt om, hvilke resultater virksomheden har opnået, når det gælder effektiviseringsgevinst eller værditilvækst.
Samtidig fokuserer undersøgelsen på de gevinster, som brugerne af de offentlige it-tilbud har fået ud af det. På positiv-siden mener de offentlige virksomheder, at brugerne opnår større fleksibilitet, bedre information og sparet tid gennem den digitale kommunikation. Til gengæld mener kun 16 procent af de offentlige virksomheder, at selve sagsbehandlingen går hurtigere, og kun 3 procent mener, at private og offentlige samarbejdspartnere sparer økonomiske ressourcer gennem digital kommunikation.
Få af de adspurgte har dokumentation for effektiviseringsgevinster, men 56 procent svarer, at borgerne sparer tid gennem digitale løsninger. Af de 56 procent er det blot 14 procent som kan dokumentere, at løsningen har frigjort ressourcer i organisationen.
Online-kommunikationen er ifølge undersøgelsen heller ikke i top. Kortlægningen af hjemmesiderne viser, at de færreste målretter information til segmenterede brugergrupper, selvom de har givet udtryk for, at segmentering var en del af strategien. Kun omkring halvdelen af deltagerne i undersøgelsen mener selv, at den pågældende offentlige virksomhed laver modtagerorienteret kommunikation. Et gennemgående problem på hjemmesiderne er manglende profilering af digital signatur og andre dedikerede password-ordninger, som er nødvendige for brug af mange selvbetjeningsløsninger.
Søren Brøndum, projektleder ved NNIT, mener, at undersøgelsen giver et bedre grundlag for debat.
- Det helt centrale er, at debatten trænger til at blive skarpere og mere præcis. Der er for mange analogier til verdensmesterskaber, og det kan da godt være, vi er gode, men hvis der stadig er store forbedringspotentialer, så er der brug for at fokusere på det, lyder det fra Søren Brøndum.
Faktaboks:
Sådan gjorde vi
Udgangspunktet for undersøgelsen "Public Digital Governance 2006" er en model for god public digital governance udviklet af NNIT i samarbejde med Computerworld. NNIT har gennemført undersøgelsen.
Modellen fokuserer på fem områder:
Strategi og kompetencer
Kommunikation
Effektivisering
Digitale transaktioner
Fremtid
På hvert område er der blevet formuleret teser for, hvad god public digital governance er. Der er i alt lavet 24 teser, for eksempel er en af teserne: "God public digital governance afhænger af, om der er vedtaget en digital strategi, som bliver rettesnor for drift og udvikling."
Ud fra 24 teser er der blevet stillet 35 spørgsmål. For eksempel: "Hvem har det overordnede ledelsesmæssige ansvar for den digitale strategi i virksomheden?" Desuden er de adspurgtes hjemmesider blevet gennemgået af eksperter fra NNIT med henblik på en rating, der også tager udgangspunkt i de 24 teser.
Undersøgelsen omfatter 115 offentlige virksomheder - en fællesbetegnelse for styrelser, direktorater, departementer, nævn og tilsyn, regioner, kommuner og øvrige statslige institutioner. Besvarelsesprocenten var 65 procent og samlet er der kommuner med, som dækker 72 procent af befolkningen.
Rankingen er gennemført efter en kvalitativ evaluering af cases med best practice-erfaringer.
Læs mere onlineHvad mener du om digitaliseringstilstanden i Danmark? Læs mere og tag del i debatten på cw.dk/art/35103.Læs hele rapporten: cw.dk/pdf/pdg.pdf.
OriginalModTime: 14-08-2006 15:23:33
