Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. juli 2006.
Oticons redningsmand har skrevet en bog om Oticons redning: KolindKuren. Formlen har desværre ikke virket for andre virksomheder, men bogen har et par interessante iagttagelser:
"En traditionel linje-stab-organisation er modelleret efter militæret, og er god til at producere mange, ens dimser, men kan ikke innovere og tilpasse sig."
Og:
"Selvom de økonomiske indikatorer er gode for en virksomhed, kan den sagtens have toppet og være på vej ned - på vej i glemslen."
Med andre ord: De fleste store it-virksomheder på markedet i dag er reelt på en downhill'er.
De kan prøve at (op)købe sig til evig ungdom ligeså tosset de vil - silikonen flyder ud før eller siden, og fedtdepoterne og rynkerne bliver pludselig meget synlige.
Eller kig på vores uddannelsessystem i Danmark, inkl. it-uddannelserne. Mage til makværk og spild af penge skal man faktisk til Afrika for at finde.
Når en uvildig undersøgelse igen fastslår, at vi er på højde med Elfenbenskysten, hvad angår fundamentale skolekundskaber og gode muligheder for de talentfulde og/eller arbejdsomme, kommer der en reaktion fra 69'er-systemet selv, som fastslår, at vi er rigtigt gode til en masse bløde ting i Danmark.
Vi kommer nok til at vente mange år, før resten af verden får indført et ligeså dårligt undervisnings-system, så vi skal enten fortsætte nedturen eller erkende problemet. Jeg tror ikke, vi tør erkende problemet.
Det starter med for mange lærere, der underviser for lidt. Det gælder fra folkeskolen (hele 18 timer skal de nogle gange undervise om ugen), over de hårdt trænge gymnasielærere med deres 12 timer om ugen og til lærerne på de højere læreanstalter, hvor jeg slet ikke tør gætte på hvor få undervisningstimer, de kan overkomme (gad vide, om talrækken 18-12-N holder?).
At nogle enkelte elever får lavet noget fornuftigt på trods af, at lærerne aldrig er til stede på skolen, og i øvrigt sjældent selv har lavet noget, der virkelig rykker, er ikke overraskende.
Men mange flere kunne blive gode eller eventyrligt gode, hvis lærerne var til noget. Var til stede fysisk. Lad dog lærerne opholde sig på skolen i arbejdstiden. Så kan vi se, hvad de laver efter 3 (timer). De tager nok ikke skade af at blive afbrudt af en elev engang imellem i de resterende 30 timer.
Det her har intet med politikere, budgetter og andre æteriske og bekvemme entiteter at gøre, men handler udelukkende om den enkelte undervisers engagement og energi.
Erhvervslivet har ikke løsningen - de store bikse bruger også linje-stab, og er oven i købet stivnede i ISO-900000-procedurer. Det giver bare flere underlige uddannelser, der er designet af en komité af admiraler fra Pinafore.
Prøv at analysere følgende sande historie (jeg sværger!):
Anne Kirah - senior design antropolog og leder af afdelingen for markedsanalyser i Microsoft - skal skabe en ny konceptmageruddannelse i innovationshuset Madhouse i Middelfart. Hun assisteres af et team fra Microsoft, der får base på Lego i Billund. Lego, B&O, en lokal sparekasse og andre giver hver 200.000 kroner til Madhouse. Kursisterne bliver særligt udvalgte medarbejdere fra de selv samme virksomheder.
Kirah selv kunne desværre kun være med til lanceringen via en video.
Odins to ravne - Hugin og Munin - kigger henholdsvis fremad og bagud (eller omvendt), fordi han ikke kan undvære hverken historien eller fremsynet. Vore it-uddannelser bør ligeledes bestå af enorme mængder gammeldags, kedelige, grundlæggende fag (og mindst ligeså mange tykke, amerikanske bøger) og benhårde eksaminationer i disse, kombineret med en masse krævende øvelser, konklusive test og reelle workshops i det sidste nye.
Så kommer ideerne, modet og evnerne helt af sig selv, men nytter de kurser vi render rundt og holder for hinanden i it-branchen (pris: 4-5.000 kroner per dag) noget?
Beviseligt nej.
Mere om det (og om MIT) i
UD-dannelse, Del 2, 18. august
OriginalModTime: 29-06-2006 14:29:13
