Dynamiske ERP-systemer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 3. marts 2006.


Microsoft fokuserer på brancheløsninger og integration for selskabets ERP-løsninger.
Microsoftsamler selskabets ERP-systemer under et brand; Microsoft Dynamics. Det er ikke kun en marketingmæssig øvelse. Microsoft ønsker at få én fremtidig produktplatform for ERP-systemer.
- Siden opkøbet af Navision i 2002 har Microsoft haft flere produkter, der overlapper hinanden lidt. Produktpaletten omfatter Axapta, Navision, C5, Great Plains og Solomon, hvor de to sidstnævnte primært forhandles på det amerikanske marked. Strategien er at konvergere produkterne til én fremtidig produktplatform under navnet Microsoft Dynamics, siger John Frederiksen, der er divisionschef for Microsoft Business Solutions i Danmark.
Det er hensigten, at der skal udvikles fælles komponenter, som kan anvendes på tværs af produkterne.
- Det er stadig fire selvstændige produkter, men på et eller andet tidspunkt skal det blive ét produkt, der kan fås i forskellige versioner, siger John Frederiksen.
Han understreger dog, at det er en proces over en årrække:
- Det kommer til at ske via en evolution, hvor fremtidens komponenter gradvist indbygges. På et eller andet tidspunkt bliver produkterne så ens, at de får en fælles produktplatform.
Brancheløsninger
De to amerikanske systemer Great Plains og Solomon vil ikke komme i danske ver­sioner. Der er således tre produkter, som Microsoft Danmark satser på: Axapta (Dynamics AX), Navision (Dynamics NAV) og C5.
John Frederiksen vil helst ikke tale om markedssegmenter for de enkelte produkter, men placerer Axapta i den høje ende, Navision i midten og C5 i den lave ende af markedet.
- Valget af produkt afhænger dog meget af virksomhedens behov. For at opfylde kundernes behov har vi valgt en meget branchefokuseret tilgang til markedet. Vi tilskynder vores partnere til at lave brancheløsninger, og i dag er der 300 brancheløsninger baseret på Microsoft Dynamics-produkter, siger John Frederiksen og tilføjer:
- Spørgsmålet om, hvilket produkt en kunde skal vælge, afhænger af, hvilket produkt der har en brancheløsning til kundens branche. Det er ikke så meget et spørgsmål, om det er C5, Navision eller Axapta.
Opad i markedet
Microsoft har ikke lagt skjul på, at selskabet gerne vil bevæge sig opad i markedet.
- Det er ikke vores plan at gå efter Danmarks 100 største virksomheder. De kører typisk SAP og har store centraliserede transaktioner i komplicerede virksomhedssystemer. Det segment ønsker vi ikke at gå efter, men alle andre virksomheder i Danmark er potentielle kunder. Vi har allerede over 50 procent af de virksomheder, der anvender ERP, og den procentdel ønsker vi at gøre større, siger John Frederiksen, der forventer, at Microsoft kan få fat i flere virksomheder i den høje ende af markedet.
Stadig tættere integration
På Microsofts IT-forum i Barcelona i november sidste år var mantraet fra Microsofts topfolk en stadig tættere integration af Microsofts produkter. Det mantra har også forplantet sig til Microsoft Business Solutions i Danmark.
- De fleste virksomheder arbejder med produkter på Microsoft-platformen som Word, Outlook og Excel. Brugerne er vant til det interface. Vores produkter skal derfor understøtte integration med de programmer. Det gælder om at give brugerne samme oplevelse, når de skal anvende et ERP-system, som de er vant til fra de klassiske Microsoft-programmer. På samme måde skal Microsoft Dynamics-produkterne integreres med Sharepoint Server, så produkterne kan få et webinterface. Der skal være mulighed for browseradgang til produkterne, siger John Frederiksen.
Nogle Microsoft-partnere tilbyder at levere Navisions og Axaptas ERP-funktionalitet som en service, men ifølge John Frederiksen er det kun en lille del af markedet, som er interesseret i det:
- De større virksomheder vil gerne drive deres egne systemer. I de små virksomheder er der en begyndende efterspørgsel efter hostede systemer. Her kan vi mærke en stigende inter­esse, men det er ikke en stor del af det samlede marked.

Boks:
Microsofts ERP-systemer

System Markedssegment Dynamics navn
XAL* Mindre-mellemstore virksomheder.
Microsoft stoppede udviklingen i
2004, og i 2009 stopper support
og vedligehold. Konsulenthuse som
Columbus IT vil dog fortsætte med
support og vedligehold.
C5* MIndre virksomheder. 1-50 brugere.
Kun på det danske marked.
Over 60.000 virksomheder.
Navision Mellemstore-større virksomheder.
1-350 brugere. International løsning Dynamics NAV
Axapta Mellemstore-store virksomheder
20-2.000+ brugere.
International løsning. Dynamics AX

* Microsoft tilbyder Transformational Assurance til Microsoft Dynamics. Det betyder, at Microsoft giver en rabat på Dynamics-produkter beregnet ud fra, hvad en kunde har betalt for XAL eller C5

Boks:
Markedsvurdering af Microsofts ERP-systemer
Hver tredje virksomhed overvejer at udskifte ERP-system, viser en IDC-undersøgelse fra slutningen af sidste år. Flertallet af virksomhederne sagde, at de vil skifte til Microsoft-platform. Mens Microsoft ønsker at få fat i en større del af den høje ende af ERP-markedet, forsøger SAP at gå nedad i ERP-markedet og få fat i virksomheder, der ikke er blandt de allerstørste.
- Erfaringen fra andre produkter viser, at det er nemmere at vokse opad end at vokse nedad, siger administrerende direktør Per Andersen fra IDC Nordic, der forventer, at Microsoft kommer til at stå stærkt i markedet.
- Der er plads i SMV-segmentet (små og mellemstore virksomheder, red.), hvor Microsoft i forvejen står stærkt. Nye, små virksomheder vælger formentlig Microsoft, når de skal i gang med et ERP-system. De kender jo som regel Microsofts produkter i forvejen, siger Per Andersen.
Han vurderer samtidig, at større virksomheder, som kigger meget på økonomien, vil overveje at skifte til Microsoft.

OriginalModTime: 02-03-2006 14:46:53




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere