Microsoft træder ind på sikkerhedsmarkedet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. februar 2006.


Microsoft vil levere sikkerhed som service via internet. Andre firmaer følger trop.

For privatpersoner og virksomheder uden it-afdeling kan der gå meget tid med at sørge for, at Windows-pc'er er opdaterede med de seneste antivirus- og antispywareprogrammer. Firewallindstillinger samt backup-procedurer er også noget, som tager tid - hvis det da overhovedet bliver gjort.
Den seneste udvikling på sikkerhedsområdet tyder på, at der er hjælp at hente hos softwareleverandørerne.
Microsoft er for tiden i gang med en stort anlagt betatest. Ifølge Microsoft er der mere end 200.000 brugere af en betaversion af det såkaldte OneCare Live-produkt. OneCare Live er en service, som tilbydes via internettet.
Servicen tilbyder automatisk opdatering af sikkerhedsprogrammer som antivirus, antispyware og firewall. Derudover tilbyder OneCare Live et backup-program samt forskellige værktøjer til at tune pc'ens ydelse.
Produktet ventes endeligt frigivet i juni på det amerikanske marked og kommer i USA til at koste omkring 50 dollars, cirka 300 kroner, om året for en licens, som dækker tre maskiner.
Pakken er specielt rettet mod de omkring 70 procent private brugere, der ikke anvender beskyttelse, fordi det er for kompliceret eller tager for lang tid.
OneCare Live prøver at forenkle sikkerheden for private brugere ved hjælp af et sikkerhedstermometer, der anvender farverne grøn, gul og rød til at angive pc'ens sikkerhedstilstand.
Ifølge Microsoft Danmark er planerne for OneCare Live i Danmark ikke fastlagt endnu.
Tue Harder Schandorff fra Microsoft MSN Danmark kan derfor ikke give nogen pris, men han regner med, at OneCare Live vil være klar i Danmark i slutningen af i år eller starten af næste år.

Rygterne om, at Microsoft ville komme med produkter til det boomende sikkerhedsmarked, kom sidte år. Det var købet af Sybari Software, et firma der udvikler antivirus og antispam, der for alvor gav rygterne næring.
Sammen med et tidligere køb af et rumænsk antivirusfirma GeCAD i 2003 og købet af antispywarefirmaet Giant Company Software i december 2004 tegnede sig et billede af, at Microsoft opbyggede en produktportefølje inden for sikkerhedsområdet.
De forskellige opkøb af sikkerhedsprodukter er nu samlet og gjort klar til Microsofts indtog på sikkerhedsmarkedet. Et marked, der vurderes til at være mange milliarder værd.
Mens OneCare Live primært er rettet mod private og små virksomheder, håber Microsoft at trænge ind på sikkerhedsmarkedet for større virksomheder ved hjælp af produktet Client Protection.
Det tilbyder antivirus og antispyware på virksomhedens pc'er og kan kobles sammen med Active Directory, hvilket giver mulighed for en central sikkerhedsadministration. En virksomheds sikkerhedsadministrator kan fra centralt hold definere hvordan opsætning samt håndtering af sikkerhedstrusler skal fungere for hver enkelt bruger.

Microsofts nye kombinerede sikkerhedsprodukter kommer selvsagt til at genere etablerede it-sikkerhedsfirmaer som Symantec og McAfee.
- Microsofts indtog får selvfølgelig betydning, siger Jan Skelbæk, country manager for Symantec Danmark, der dog ikke har til hensigt at sidde med hænderne i skødet.
Allerede i september i år vil Symantec komme med et produkt, der skal matche Microsofts udspil. Genesis, som produktet kommer til at hedde, indeholder antivirus, antispyware, backup samt værktøjer til fintuning af pc'en.
Ligesom Microsoft tager Symantec dele fra forskellige produkter og pakker dem sammen til en alt-i-en service, der tilbydes via internettet. Fra Symantecs Internet Securtity Suite kommer antivirus og anti-spyware. Systemværktøjer til fintuning af pc'er kommer fra SystemWorks, og antiphishing-værktøjer kommer fra WholeSecurity, som Norton købte i september 2005.
I første omgang indeholder Genesis ikke antispam, men ifølge Symantec vil det komme i en senere version.

Microsofts satsning på internettet som medium for sikkerhedsprodukter anerkendes af Symantec.
- Microsoft har set rigtigt med hensyn til at levere sikkerheden som en service via internettet, mener Jan Skelbæk og henviser til, at køb af sikkerhedsprodukter kan deles op i tre bølger.
- For en del år siden købte man den pc-beskyttelse, der fulgte med en pc, siger Jan Skelbæk og fortsætter:
- Der er ikke så mange førstegangsbrugere mere. Det bringer os til den næste bølge, hvor folk har en selvstændig holdning til sikkerhedsprodukter. De er loyale over for det sikkerhedsprodukt, som de kender. Får de en ny maskine, vil de typisk installere det produkt som de har brugt tidligere, siger Jan Skelbæk.
- Tredje bølge er køb som service. Vi er lidt i tvivl om, hvor hurtigt det sker. Konservative brugere vil måske vente lidt, mener JanSkelbæk, der oplyser, at omkring totredjedele af Symantecs salg kommer fra online-salg. Det inkluderer fornyelser af licenser.
Microsofts indtog på et hvilket som helst marked kan få selv de største spillere på til at ryste.
- Jeg er født optimist. Vi er store på sikkerhedsområdet og kan fastholde det forspring. Jeg tror, at Microsoft mest vil få fat i den lave ende af markedet (privatbrugere og små virksomheder, red.). Med købet af Veritas sidste år har vi et stort forspring i den høje ende af markedet, mener Jan Skelbæk.
De andre sikkerhedsleverandører ruster sig også til Microsofts indtog på sikkerhedsmarkedet.
Eksempelvis har Trend Micro tidligere meldt ud, at de også vil komme med en samlet sikkerhedspakke.

Boks:
Utilsigtet benspænd
Sidste uge førte en opdatering af Microsofts Windows AntiSpyware til, at programmet anbefalede, at man fjernede to af Symantecs antivirusprogrammer.
En signaturopdatering til Windows AntiSpyware Beta 1 var årsag til den utilsigtede situation. Version 7, 8, 9 og 10 af Symantecs AntiVirus Corporate Edition samt version 1, 2 og 3 af Client Security blev markeret som trojaneren PWS.Bancos.A, der stjæler password. Ifølge Microsoft er problemet rettet.

Billedtekst:
Ingen Frygt Microsoft vil få
en naturlig plads på sikkerhedsmarkedet, men Symantec
vil klare sig sig, mener Jan
Skelbæk, country manager
for Symantec Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere