Endnu et nyt firma ­tapper Atea for folk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 20. januar 2006.


Komplex It er den tredje virksomhed på ­mindre end otte måneder, der grundlægges på basis af medarbejdere fra Atea Danmark. Nu stopper Ateas danske direktør.

ÅRELADNING?Endnu et nyt it-selskab bygger på tidligere Atea-ansatte. De første 10 medarbejdere i den nye konsulentvirksomhed Komplex It kommer alle fra Atea og har for flertallets vedkommende også arbejdet for WM-data.
- Jeg kommer også selv fra Atea, hvor jeg havde ansvaret for enterprise-afdelingen, fortæller Jesper Jensen, administrerende direktør for og hoved­anpartshaver i Komplex It.
Det er tredje gang på otte måneder, at en gruppe Atea-ansatte siger op og stifter en konkurrent.
Direktøren fratræder
Kort tid efter meddelelsen om oprettelsen af Komplex It oplyste Atea, at den danske direktør, Henrik Damgaard, med øjeblikkelig virkning er stoppet på posten.
Hans pludselige exit skulle dog - ifølge ham selv og Atea - ikke have noget med med­arbejderflugten at gøre.
Svenske Johan Hellström, der sidder i Ateas svenske ledelse, overtager midlertidigt posten som direktør i Atea Danmark.
På mindre end et halvt år har Atea mistet 10 af sine ledere, og nu fortsætter altså udvandringen med oprettelsen af endnu en konkurrent.
10 ud af 18 har sagt op
Atea købte for godt et år siden WM-datas server og ­storage-forretning for at styrke Ateas hardwarekompetencer.
Atea overtog samtidig 18 af WM-datas hardwaremedarbejdere, hvoraf de 10 nu har sagt op for i stedet at arbejde for Komplex It.
Sidste sommer stiftede tidligere Ateatopchef Frank Mortensen det konkurrerende selskab Again, der trak en hel stribe af Atea-ansatte til sig i løbet af kort tid.
Få måneder senere sagde salgsdirektør Jim Pedersen og marketingchef Jakob Keil Thye op, og sidstnævnte grundlagde kort efter hardwareforhandleren ComWir, der også har kapret en god del af sine ansatte fra Atea.
Skal ikke brede sig ud
Komplex It, forklarer Jesper Jensen, skal ikke brede sig ud over en række forskellige områder, men derimod fokusere på "lige præcis det, vi er gode til", som den nye direktør udtrykker det:
- Og det er infrastrukturløsningera koncentreret omkring server/storage og så backup­løsninger, som vi skal implementere og supportere.
Tocifret millionbeløb
I forhold til producentsamarbejdet har Komplex It valgt IBM som den primære samarbejdspartner med en produktportefølje, der rummer Intel- og Unix-baserede servere, storage og systems management-software.
Komplex It ejes af den administrerende direktør, Jesper Jensen, og fem af medarbejderne. Allerede i år forventer virksomheden at omsætte for et "mellemstort tocifret million­beløb".
- I løbet af tre år skulle omsætningen nå op på et trecifret millionbeløb, og vi budgetterer med overskud allerede i år, siger Jesper Jensen.

OriginalModTime: 20-01-2006 11:10:30




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere