Hver femte it-ansat vil være selvstændig

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. januar 2006.


20 procent af de danske it-ansatte har en iværksætter i maven. Over halvdelen af alle nye virksomheder i 2006 vil opstå inden for it, mener IT-Brancheforeningen.

Hver femte danske it-ansat overvejer at starte egen virksomhed. Det fremgår af Computerworlds undersøgelse af lønudviklingen for it-ansatte, der kommer med avisen i dag.
IT-Brancheforeningens direktør, Jakob Lyngsø, vurderer, at over halvdelen af de virksomheder, der startes i Danmark i 2006, vil være inden for it.
- Vi kan vente os meget af iværksættermiljøet i år med alle de initiativer, der er taget i relation til universiteter, innovationsmiljøer og forskerparker, siger han.
Ifølge en rapport fra Dansk Industri springer omkring fem procent af den danske befolkning ud som selvstændige.
Den procentdel vil være noget højere for it-folk, vurderer Jakob Lyngsø.

Iværksættertyperne er samtidig populær arbejdskraft, hvis initiativrigdom virksomhederne forsøger at udnytte.
- Mange virksomheder bruger det systematisk og kalder det "intrapreneurship". Flere har innovationsafdelinger, der skal stimulere præcis den tendens. Heldigvis tillader og dyrker flere og flere ledelser iværksætterkultur, siger Jørgen Staunstrup, forskningschef på IT-Universitetet og Iværksætterakademiets regionschef i København.
Han peger på, at virksomheder, der er knopskudt ud af afdelinger i store virksomheder, som regel er de mest levedygtige.

It-virksomhederne KMD og CSC har hver deres innovationslaboratorium, der skal holde på iværksætterne. KMD har desuden en afdeling i IT-Universitetets væksthus, hvor de spotter kommende virksomheder og samarbejder med dem, oplyser Jan Kjellerup, innovationschef hos KMD.
CSC åbner i februar et innovationslaboratorium, hvor de ansatte kan prøve vilde ideer af. Iværksættertyperne hos CSC har også mulighed for at melde sig ud af den daglige forretning, og bruge et halvt år på et forfølge en ide til et nyt produkt eller løsning.
- Vi ville gå død, hvis vi skulle rykke for ideer. De skal komme af sig selv, og det gør de, siger CSC's HR-direktør, Nic Thielsen,
Mange finder afløb for deres iværksættertrang inden for rammerne af en virksomhed. Når drømmen om eget firma ikke føres ud i livet, er det på grund af kulturelt bestemt frygt for det ukendte.
- Den danske lønmodtagerkultur lægger vægt på sikkerhed og social tryghed, og det er en barriere for iværksætteri, siger Jørgen Staunstrup.

Richard Lipski er et eksempel på, at frygten for det ukendte ikke stopper en ægte iværksætter. Han leder den tre mand store iværksættervirksomhed Signalix, der er gået på markedet med produkter til trådløs kommunikation mellem industrimaskiner. Kun én i virksomheden får egentlig løn, mens de to andre nu på andet år ser frem til, at virksomheden skal give et bæredygtigt afkast.
Han kan ikke sige, hvor smertegrænsen går for, hvor længe han vil arbejde under de vilkår.
- Men ens egen virksomhed er som ens barn. Selvom det måske ikke er så kønt, smider man det ikke bare ud. Man kæmper for det uanset hvad, siger han.
Som lønmodtager på it-området havde Richard Lipski fået 4,1 procent mere i løn i 2005, viser Computerworlds lønstatistik. Det er langt over gennemsnittet på det øvrige arbejdsmarked.

Computerworlds Lønstatistik
16 sider med avisen i dag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere