Samlebånd til en milliard

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 4. november 2005.


Zepto Computers er netop flyttet til nye lokaler og har indført samlebåndsteknik, hvilket har betydet, at samletiden for en bærbar pc er kommet ned på seks minutter.
De ambitiøse bærbar-specialister i Zepto Computers har lagt sig fast på at nå en milliardomsætning i 2008 og er netop flyttet til nye lokaler, hvor blandt andet et nyt samlebånd skal sikre, at produktionskapaciteten er til stede.
- Vi har blandt andet været i Kina og ladet os inspirere af, hvordan de organiserer arbejdet. Helt de samme regler kan vi nok ikke overføre til Danmark, så ville vi nok få problemer med myndighederne, men med de nye produktionsfaciliteter vil vi være i stand til at nå vores målsætning, der er en omsætning på en milliard om to år, siger administrerende direktør i Zepto Computers Lasse Frost.
Nye markeder
Omsætningen forventes i år at komme op på 170 millioner kroner, hvilket er en stigning på 200 procent i forhold til sidste år, og forventningerne til fremtiden er også en årlig vækst på 200 procent.
- Det er et marked i fantastisk vækst, så vi mener, at det er en realistisk målsætning, også set i lyset af de nye markeder, vi er på vej ind på, og de nye tiltag, vi har i pipelinen, siger Lasse Frost.
Senest har Zepto Computers gennem lokale partnere åbnet webshop i blandt andet Tyskland, Polen, Luxembourg, Spanien, Portugal og Finland.
Det nye samlebånd betyder, at samletiden for en bærbar er kommet ned på bare seks minutter. Alle komponenterne til den brugerspecifikke bærbare bliver lagt i såkaldte pizzabakker og pizzabakkerne kører på transportbåndet ud til samlesektionen, hvor et hold på seks samlere skræddersyr den bærbare efter kundens specifikationer.
Faldende priser
Umiddelbart kan det lyde skørt, når tidens trend går i retning af udflagning af produktion til Asien, at man så i Hedehusene vest for København vælger at gå den modsatte vej.
- Vi er langt mere fleksible og kan meget hurtigere reagere over for kundernes ønsker. Og så går der langt kortere tid, før stumperne er blevet til en bærbar og sendt af sted til kunden, end hvis vi havde produktionen i Asien. Hvis vi havde produktion i Asien, ville der måske gå to til tre måneder, fra en bestemt maskintype var produceret, til den var hos os, og i den tid var pc'ens komponenter både faldet i pris og overhalet af ny og billigere teknologi, siger Lasse Frost.
Netop den korte vej fra indkøb af komponenter, til de ligger i en bærbar, der sendes af sted til kunden, er hemmeligheden bag Zeptos mulighed for at tjene penge i et marked, hvor priskonkurrencen er enorm. Hertil kommer, at Zepto i langt højere grad end konkurrenterne er i stand til at levere skræddersyede computere præcis efter kundernes ønsker.
Ud til forhandlerne
Zepto har udviklet en webshop, der hurtigt kan integreres med eksisterende webshops, og derved give onlinebutikker mulighed for at tilbyde bærbare computere sammen med eksempelvis økologiske grøntsager eller det ugentlige supermarkedsindkøb.
Netop muligheden for at kunne tilbyde bærbare i helt nye sammenhænge ser Lasse Frost som et vigtigt skridt fremover, men det betyder dog ikke, at Zepto dropper planerne om at få de bærbare ud at stå hos en række it-forhandlere.
- Vi har netop lanceret en række designermodeller, og de præsenterer sig meget dårligt, når det kun er muligt at bruge et fotografi. Så det er nødvendigt for kunderne, at de kan se og røre ved computerne. Derfor skal vi også ud og være i butikkerne, og vi vil så opstille en skærm, så kunderne i butikken kan konfigurere den maskine, som de ønsker, siger Lasse Frost.
Konkurrencer
Zepto Computers findes som selvstændige selskaber foruden i Danmark også i Norge og Sverige, og Lasse Frost oplyser, at det er meningen, at al produktion i fremtiden skal placeres i Danmark.
Han oplyser endvidere, at samletiden for de bærbare er mindsket markant, efter Zepto har indført konkurrencer om, hvem der hurtigst kan samle en bærbar.
- Vi har til dels for sjov haft konkurrencer om, hvem der var hurtigst, og det er utroligt, som det har fået kreativiteten frem blandt medarbejderne om, hvordan man kan gøre tingene hurtigere. Jeg vi tro, at vi nærmest har halveret samlingstiden som en konsekvens heraf, siger Lasse Frost.

Billedtekst:
- Vi er langt mere fleksible og kan meget hurtigere reagere over for kundernes ønsker. Og så går der langt kortere tid, før stumperne er blevet til en bærbar og sendt af sted til kunden, end hvis vi havde produktionen i Asien, siger administrerende direktør i Zepto Computers, Lasse Frost.

Billedtekst:
Zepto Computers har indført samlebåndsteknik, der skal sikre, at producenten af bærbare når omsætningsmålet på én milliard i 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere