Trådløse e-mails sætter fut i PDA-markedet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. november 2005.


BlackBerry er den bedst sælgende PDA, og Windows Mobile er det mest populære PDA-styresystem. Palm mister markedsandele på et marked, der er vokset 20 procent det seneste år.

Trådløs email har givet PDA-markedet et ordentligt boost, så der på verdensplan blev solgt 20,7 procent flere PDA'er i tredje kvartal af 2005 sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser de seneste tal fra analysefirmaet Gartner.
- Væksten på PDA-markedet skyldes, at flere og flere bruger trådløs email, siger Roberta Cozza, analytiker hos Gartner.
Det har gavnet det canadiske firma Research In Motion, der i tredje kvartal i år solgte over 50 procent flere BlackBerry-enheder end samme kvartal sidste år. Ifølge tallene fra Gartner er hver fjerde PDA, der sælges på verdensplan en BlackBerry.
Men skal man tro Roberta Cozza, bør Research In Motion nyde øjeblikkets succes. Den vil ikke vare ved.
- RIM kan ikke forvente den samme vækst fremover, som de har haft den seneste tid. I 2006 vil BlackBerrys succes blive udfordret af lignende enheder fra eksempelvis HP, Motorola og Nokia, vurderer Roberta Cozza.
Det er især PDA'er, der anvender styresystemet Windows Mobile, der vil udfordre BlackBerry.
- Licenstagerne (af Windows Mobile, red.) vil komme med trådløse e-mail-løsninger, der baserer sig på Microsofts styresystem, siger Roberta Cozza.

Netop Windows Mobile har sat sig solidt på PDA-markedet som det mest udbredte styresystem. Tæt på hveranden PDA, der blev solgt i tredje kvartal havde installeret Microsofts mobile styresystem. I Europa er Microsoft-udbredelsen endnu mere markant. Her er det hele 66 procent af PDA'erne, der anvender Windows Mobile som styresystem.
Ifølge Roberta Cozza er det især erhvervslivet, som anvender PDA'er, og her er Windows Mobile det foretrukne styresystem.
- Mens PDA'erne bliver brugt i erhvervslivet, er smartphones mere rettet mod forbrugermarkedet, siger Roberta Cozza.
I Gartners verden er smartphones primært til tale, mens PDA'er primært er til data.
- PDA-markedet er nærmest en niche i forhold til smartphones. PDA'erne er dog bedre til mere komplekse applikationer, da de har bedre skærme og hurtigere processorer end smartphones, siger Roberta Cozza.
Gartner har først markedstallene for smartphones endeligt klar i slutningen af november, men Roberta Cozza oplyser, at der er solgt mindst 14 millioner smartphones i tredje kvartal i år. I samme tidsrum blev der solgt tæt på 3,5 millioner PDA'er.

En tidligere meget udbredt PDA, Palm, ser ud til at have mistet pusten i kampen om markedet. For blot fem år siden havde Palm en dominerende markedsandel på 75 procent, forrige år var markedsandelen på lidt over 25 procent, mens markedsandelen i år er faldet til under 14 procent.
- Hele Palm-platformen er i en overgangsfase. Vi anbefaler ikke virksomhedsbrugere at basere sig på Palm-PDA'er på nuværende tidspunkt, siger Robera Cozza.
I 2002 dannede Palm virksomheden PalmSource. PalmSource står bag styresystemet PalmOS, der anvendes i Palm-PDA'er. PalmSource blev i starten af september i år overtaget af det japanske softwarefirma Access. Tidligere på året havde PalmSource selv købt China MobileSoft for blandt andet at drage fordel af kinesernes ekspertise inden for Linux. PalmSource annoncerede da også ved overtagelsen, at Palm OS i fremtiden vil blive baseret på Linux.
Men Roberta Cozza mener, at Palm OS går en svær tid i møde.
- Jeg tror ikke, at Palm OS på nuværende tidspunkt har en chance for at trænge ind i virksomhederne som PDA-platform, siger Roberta Cozza.
Efter planen vil Palm OS komme til Linux i løbet af 2006. Ifølge Gartner-analytikeren er det for tidligt at udtale sig om, hvilken effekt det kan have på markedet for PDA-styresystemer.

Roberta Cozza mener, at Palm, firmaet bag PDA'en, har rettet sin strategiske opmærksomhed mod smartphones.
- Eksempelvis har Palm solgt over 500.000 Palm Treo, hvilket er lidt flere end antallet af solgte Palm PDA, siger Roberta Cozza
Sidst i september måned i år lancerede Palm en ny model af Palm Treo, der bruger Windows Mobile som styresystem. Ifølge Palm baserede man sig på Windows Mobile, fordi mange virksomhedskunder har en Microsoft-strategi og krævede Windows på de mobile enheder.
Spørgsmålet er så, om Palm også vælger at basere sine PDA'er på Windows.
Ifølge engelske Itweek afviste Ken Wirt, vice president for marketing hos Palm, i sidste måned, at Palm havde planer om Windows-baserede PDA'er. Han sagde, at Palm så frem til den Linux-baserede Palm OS.
- Vi er meget optimistiske med hensyn til Linux. Det vil give os en meget bredere adgang til chipsæt og forskellige processorer, fordi alle leverandører skriver Linux-drivere til deres chipsæt, sagde Ken Wirt ifølge Itweek.
På længere sigt ville han dog ikke afvise at basere Palms smartphones og PDA'er på den samme platform.
- På et tidspunkt vil vi da foretrække at være på en platform, sagde Ken Wirt ifølge Itweek.

Billedtekst:
BlackBerry 7750 BlackBerry er for tiden den bedst sælgende PDA

Billedtekst:
PalmTXHandheld Palm har tidligere været dominerende på PDA-markedet, men har mistet store markedsandele de sidste par år.

Billedtekst:
Systemskifte Nu har Palm valgt at udstyre den nye smartphone Palm Treo (th.) med styresystemet Windows Mobile.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere