Windows på business class

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 23. september 2005.


Når Microsoft sender næste udgave af Windows på gaden under titlen Vista, bliver det med muligheden for at tegne en udvidet licens, der giver adgang til helt nye faciliteter.
Microsoft går nu i gang med en storstilet satsning, der skal sikre, at den næste version af Windows, der kommer til at hedde Vista, bliver det stykke software, der hurtigst er rullet ud til flest kunder. Og midlerne er mange. Blandt andet vil styresystemet komme i en lang række forskellige udgaver, der mere målrettet skal give kunderne det, de har brug for, og ikke mere.
- Vi tror på, at Vista bliver det hurtigst sælgende stykke software nogensinde. Og det tror vi blandt andet, fordi vi har mere målrettede udgaver af produktet, samt at vi har forbedret produktets hastighed, stabilitet, sikkerhed og brugervenlighed betydeligt, siger Microsofts Windows-ansvarlige, Brad Brooks, der i denne uge har været i Danmark for blandt andet at gøre partnere opmærksom på, at salget af Vista allerede er gået i gang.
- Hvis man tegner en software assurance-licens (også kaldet SA-licens, red.) til Windows XP, vil man også få en opgradering til en version af Vista, der indeholder de ekstra funktioner, man specifikt har brug for. Så partnerne kan allerede nu gå i gang, siger Brad Brooks.
Han tilføjer, at netop i Danmark er en stor del af de største kunder allerede hoppet på den nye licensordning. Dermed er det i høj grad de mindre virksomheder, som de danske partnere nu skal ud og sælge til.
Mellemklient
En af disse er blandt andet, at man automatisk kan udrulle sprogspecifikke installationer fra den samme server, hvilket især skal gøre livet lettere for virksomheder, der opererer i flere lande. Hertil kommer, at der er indbygget bedre overvågningsrutiner og mulighed for total diskkryptering.
SA-licensen skal købes separat og kan ikke leveres gennem OEM-aftaler (original equipment manufacturer). Endnu har Microsoft ikke besluttet sig for, hvilken metode, der skal bruges for udrulning, men ifølge Brad Brooks er den mest sandsynlige, at business class-udgaven kan låses op ved hjælp af en elektronisk nøgle.
- Jo mindre friktion man kan have i sin softwaredistribution jo bedre, og en elektronisk adgang vil uden tvivl være den smidigste løsning, siger han.
Men også i den anden ende er der fornyelser på vej. Vista vil også kunne fås i en lightudgave, der i sin basisversion vil kunne køre på Pentium 1-maskiner, hvis der skulle være sådanne tilbage, men Brad Brooks afviser, at der med dette tiltag er indledt et stormløb mod Citrix, der nærmest er blevet synonym med tynde klienter.
- Der findes masser af ældre maskiner, der nu kan opgraderes, uden at de behøver at blive udskiftet. Der er ikke tale om et strategisk skridt fra Microsofts side til at gå yderligere ind på markedet for tynde klienter. Vi kalder det også for en medium klient, siger Windows-chefen.
Gamle versioner
Vista vil også indeholde en mulighed for at kunne køre en tidligere udgave af Windows, hvilket igen øger Microsofts forhåbninger, om at nå de ambitiøse udrulningsmål.
- Det betyder, at man kan lægge Vista ud på alle maskinerne, men ikke behøver gå igennem en fuld opgradering med det samme. Omvendt kan man med det samme få glæde af de nye sikkerhedsrutiner og den forbedrede overvåning, siger Brad Brooks.
Han anslår, at der er mellem 700 millioner og 800 millioner Windows-computere i verden, så markedet for opgradering er stort.
- Vi har i dag kun omkring 10 procent af jordens befolkning, så der er masser af plads til nyt salg, siger han og smiler.

Billedtekst:
- Vi tror på, at Vista bliver det hurtigst sælgende stykke software nogensinde, siger Microsofts Windows-ansvarlige, Brad Brooks, der
i denne uge har været i Danmark. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere