Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. september 2005.


Vidste du ...
... at 80 millioner af Japans 127 millioner indbyggere er internet-brugere? Heraf to tredjedele med bredbåndsforbindelser.

Dybtstegt disk'n'chips
Om inspirationen er kommet til denne tysker under indtagelse af en stak cheeseburgers ved et McDonalds-plastbord, vides ikke, for på hans hjemmeside (www.markusleonhardt.de) er det som jævnt ringe tyskkyndig vanskeligt at blive klogere på noget som helst!
Til gengæld er hjemmesiden rig på fotos af denne Markus' sære påhit: Køling af computer i oliefyldt akvarium! Efter sigende skulle den "helt almindelige" Intel Celeron 550MHz-, 192MB RAM-, 30GB harddisk- og GeForce FX 5200-udstyrede pc køre som smurt med roterende ventilator (til cirkulation af olien, naturligvis!) og det hele - og angiveligt skulle den helt store fordel være ... ingen støj!
Skulle ligesindede hermed have ladet sig inspirere til at kopiere friture-konfigurationen efter Markus' model, må det dog anbefales at gribe nærmeste tysk/dansk-ordbog og tygge sig gennem hjemmesidens indledende formaninger om den med konstruktionen forbundne potentielle livsfare for mennesker, dyr, hardware etc.
Til gengæld kan man på forhånd lægge enhver bekymring over de eksploderende oliepriser på hylden, idet det anvendte likvide materiale er af hundrede procent vegetabilsk oprindelse - og efter billed-dokumentationen at dømme oven i købet i prisklassen: "Fem liter vindruekerneolie for tre's pris!".

Tyvegods I og II
Storbritannien lagde i den forgangne uge areal til hele to eksempler på lavpandet kriminalitet med digitalt udstyr i hovedrollen.
I Manchester entrede "Britain's dumbest thief", som avisen The Sun har døbt den langfingrede Michael Adams, en CCTV-butik, hvor han under overvågning af ikke mindre en otte kameraer neglede en bærbar computer. Adams blev pågrebet ved det nærmeste busstoppested, hvor han - forgæves - forsøgte at bortforklare sin handling med "en ordentlig druktur og en efterfølgende ubændig trang til at røve et eller andet".
Omtrent samtidig dukkede en anden brite op hos en Apple-forhandler i Nottingham med en lidt for trådløs iPod, som han gerne ville købe kabler til. Butikschefen Adrian Smith havde få dage før fra sin bil fået stjålet en iPod med umiskendelig lighed med kundens, men for at være på den sikre side sluttede Smith - under påskud af at ville teste forskellige kabeltyper - iPod'en i en Mac, som fluks afslørede musikspilleren som "Adrians iPod". En kollega holdt derefter kunden hen med snak, mens Smith fra baglokalet ringede til politiet. I dette tilfælde nåede slamberten ikke engang frem til nærmeste stoppested, før han blev pågrebet.
Tyvegods III
Helt anderledes veltilrettelagt og organiseret opererer den guerilla-hær af butikstyve, som via nettet lader sig hverve af den såkaldte Yomango-bevægelse (www.sindominio.net/lasagencias/yomango). Det skriver Wired News.
Den antiforbrugs-orienterede bevægelses ypperste mission er at "befri varer fra butikkerne til fremme af idealet om en varemærkefri tilværelse i kampen mod de multinationale selskaber". Opgaven for aktive deltagere i udøvelsen af den "velgørende" mission (franchisere, som de benævnes i de kredse!) er med andre ord at begå mere eller mindre koreograferede butikstyverier - vældigt gerne af kapitalistisk befængt, kostbart computerudstyr!
Så vidt vides er fænomenet Yomango (spansk slang for "jeg stjæler") opstået i kølvandet på den økonomiske kollaps, som i 2001 ramte Argentina. Siden har dillen bredt sig til det øvrige Sydamerika, men er siden dukket op i Tyskland, hvor politiet nu forsøger at hindre en videre udbredelse.
Ikke alle ser dog lige kritisk på "ideologien", herunder en vis Ken Goffman, også kendt som den særdeles anti-autoritetstro kommentator og forfatter R.U. Sirius (www.revolting.com). Han fortolker bevægelsen som den fysiske verdens bud på den "open source- og fildelings-kultur, der med tiden vil kunne bringe hele systemet om ejerskab til forlis i en stadigt mere digitaliseret samfundsøkonomi".

Ugens citat:
"Toget bliver forsinket, fordi sneen giver os problemer".
Computer-stemme over højttaleren i et driftsforstyrret myldretids-s-tog i
en tunnel under Københavns City... en lummerhed morgen i august!




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere