Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 12. august 2005.
Fra i morgen skal det fremgå af mærkater på al elektronik, hvem der har ansvaret for at skaffe det bort, når det en dag er udtjent.
Men langt fra alle virksomheder er parat.
MÆRKER Nu om stunder skal alt have et mærke, og næppe nogen anden produktgruppe har flere mærker end elektronik. Men det er ikke nok. Fra i morgen skal det fremgå af mærkater, hvem der har ansvaret for at skille sig af med ethvert stykke elektronik i Danmark den dag, det er udtjent. Er varerne produceret eller importeret til det danske marked efter i dag, er de ulovlige at sælge uden mærker. I Danmark er Brancheorganisationen ForbrugerElektronik (BFE) og Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater (FEHA), gået sammen om en frivillig el-retur-ordning. Men langt fra alle virksomheder har meldt sig til ordningen endnu, og den tendens bekymrer direktør i BFE Allan Bugge.
- Når vi ser på dem, der på nuværende tidspunkt har meldt sig til ordningen, så er det først og fremmest de store virksomheder og de kendte producenter. Så meget tyder på, at de mindre virksomheder endnu ikke er opmærksomme på ordningens ikrafttræden, siger han.
Allan Bugge oplyser, at 150 virksomheder har meldt sig til ordningen. Til sammenligning vurderer han, at der samlet set sagtens kan være 1.000 virksomheder, som er omfattet af ordningen.
Han opfordrer til, at alle, der importerer eller forhandler elektronik, sikrer sig, at de er registreret, og at produkterne i fremtiden er korrekt mærket.
- Selv om virksomhederne senest skal være registreret 1. januar 2006, risikerer vi at få flaskehalse, hvis for mange virksomheder venter til sidste øjeblik. Og hvis de ikke er registreret og ikke har styr på, hvordan de vil affaldshåndtere produkterne, vil det være ulovligt for dem at sælge deres produkter, siger Allan Bugge.
Usikkerhed
El-retur-ordningens formand, Ebbe Lauritzen, der også er direktør i FEHA, tager dog den manglende tilmelding med ro: Kravet om mærkning gælder ikke varer, der allerede ligger på hylderne i butikkerne eller hos distributørerne. Der skal kun mærker på varer, som er produceret eller importeret efter den 13. august, oplyser han.
Selv om ikke alle producenter får sat den korrekte mærkat på, forventer Ebbe Lauritzen dog ikke, at Miljøstyrelsen vil fare frem med bål og brand over manglende elskrotmærkning.
- Vi forventer, at der vil være en overgangsperiode. Der har blandt andet været uklarhed om, hvad mærket skulle indeholde, og det er forholdsvist sent, at standarderne endelig er fastlagt. Denne usikkerhed har betydet, at mange producenter ikke har vidst, hvad de skulle forholde sig til, siger han.
Selvjustits
Først fra næste år træder selve affaldsordningen i kraft, så oplysningerne på mærkerne kan bruges til noget. Derfor forventer Ebbe Lauritzen heller ikke, at den manglende mærkning vil medføre ophobning af elektronisk affald.
Miljøstyrelsen oplyser, at den selvfølgelig vil sørge for at landets love overholdes. Den forventer dog ikke, at der vil blive tale om egentlige mærkningsrazziaer i danske butikker.
- Vi har ikke ressourcer til at gå ud og kontrollere de enkelte butikker. Vi forventer i stedet, at branchen selv vil holde justits. Når virksomhederne efter 1. januar alle er registreret, bliver det meget lettere at holde øje med, hvem der overholder kravene, og hvem der ikke gør det, siger chefkonsulent Klaus Müller.
Han peger dog på, at manglende mærkning kan blive et problem for danske virksomheder, der ønsker deres it-udstyr solgt i de øvrige EU-lande.
Xerox' danske afdeling forventer, at mærkningen er på plads, når nye varer dukker op.
- Det er ikke noget, vi har med at gøre lokalt, det er jo et EU-krav, men vi forventer, at mærkaterne er på, når varerne kommer til Danmark. Ellers må vi jo ikke sælge dem, siger kvalitetschef i Xerox Lars Yamaue.
Billedtekst:
- Når vi ser på dem, der på nuværende tidspunkt har meldt sig til ordningen, så er det først og fremmest de store virksomheder og de kendte producenter, siger Allan Bugge, direktør i Brancheorganisationen ForbrugerElektronik.
Boks:
Elskrot
Fremover har producenter og importører, der markedsfører elektronik i Danmark, selv ansvaret for at skille sig af med deres produkter på forsvarlig vis, når forbrugerne kasserer dem.
Forbrugerne skal fortsat aflevere den afsjælede elektronik på deres kommunale affaldspladser, men fra 1. januar er det virksomhedernes ansvar at hente affaldet derfra og bringe det videre til forsvarlig skrotning. Det kan den enkelte virksomhed sørge for individuelt (hvilket kan blive uforholdsmæssigt dyrt) eller ved at tilmelde sig en kollektiv ordning som El-retur, der tager sig af affaldet på virksomhedens vegne.
For at man kan se, hvem der har ansvaret for at bortskaffe hvert enkelt stykke elektronik, skal det fremover fremgå af et mærke på produktet.
