Her får du billigt mobilt bredbånd

IT- og Telestyrelsen har sammenlignet priser og fundet det billigste mobile bredbånd i Danmark. Du skal nu blot slippe 149 kroner for en forbindelse på 3 Mbit/s. Se de nyeste priser her.

Vi skal ikke lang tid tilbage, før mobilt bredbånd kostede det samme eller mere end en fuldfed bredbåndsforbindelse til hjemmet.

Men efterhånden har priserne bevæget sig ned mod et fornuftigt niveau, og det er ikke længere angstfremkaldende dyrt at tjekke mail og surfe på den bærbare computer i bussen, toget eller i sommerhuset.

IT- og Telestyrelsen har nemlig foretaget et aktuelt pristjek, og det viser, at det i dag er muligt at få mobilt bredbånd for 149 kroner om måneden for en forbindelse på 3 Mbit/s, når det gælder download, og du kan forvente 384 kbit/s i upload.

Det tilbyder både Call me og Telia ifølge opgørelsen.

Priserne baserer sig på flatrate, det vil sige ubegrænset forbrug, selv om nogle teleselskaber har en maksimal grænse for download, eksempelvis ti gigabyte data på en måned.

Men inden du svinger dankortet så undersøg lige, hvor godt teleselskabet dækker dit område - eller i de områder du regner med at bruge det mobile bredbånd, eksempelvis i dit sommerhus. Det er nemlig ikke alle teleselskaber, der dækker lige godt.

Du kan se et kort med dækningsgraden på teleselskabernes egne hjemmesider, her er eksempelvis kortet for 3.dk, som er en af de udbydere, der i øjeblikket dækker Danmark bedst.

De billigste priser

Det er ikke kun på mobilt bredbånd, at IT- og Telestyrelsen har fundet de billigste priser. I sin prispjece er der nemlig en oversigt over de billigste abonnementer inden for mobil, fastnet, bredbånd og bredbåndstelefoni.

Du finder prispjecen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere