Microsoft træder længere ind på sikkerhedsmarkedet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. juni 2005.


Microsofts køb af antivirus-firmaet Sybari er faldet endeligt på plads. Købet vil få sikkerhedsleverandører til at holde endnu mere øje med Microsoft.

sikkerhed

Med købet af Sybari udvider Microsoft sit forretningsområde yderligere inden for sikkerhedssoftware. Spørgsmålet er, hvor meget traditionelle sikkerhedsfirmaer som Symantec er truet af Microsofts seneste opkøb. Sybari er nemlig ikke et traditionelt antivirus-firma som Symantec eller Kaspersky Labs.
I stedet fungerer Sybaris' produkt Antigen som et meta-antivirus program, da det anvender såkaldte antivirus-engines fra otte forskellige anti-virusproducenter, heriblandt Sophos, Kaspersky Labs, Computer Associates, og Norman Data Defense til at finde ondartet kode. Antivirus engines er den centrale kode i producenternes software, der sørger for at finde virus og orme.
I sidste uge, inden købet af Sybari var faldet endeligt på plads, fik Computerworlds udsendte en demonstration af Antigen-produktet. Antigen findes i versioner til Exchange Server, SharePoint Portal Server og SharePoint Services, som bruges til at udveksle og dele dokumenter og information i en virksomhed.
Product Manager for Sybari EMEA, Sasa Radosevic, lagde i den forbindelse vægt på, at Antigen anvender forskellige anti-virusproducenters antivirusengines til at scanne mail, instant messages og portalservices for virus. Budskabet var, at Antigen ikke er en direkte konkurrent til de andre antivirusleverandører.
Ifølge Eric Rudder, vice president for Microsoft Server & Tools, er det stadig for tidligt at sige noget om, hvorvidt Sybaris- teknologi, specielt Antigen, vil blive integreret i Microsoft-software.

Købet er ikke det første, som Microsoft foretager på sikkerhedsområdet. I juni 2003 købte Redmond-firmaet det rumænske selskab GeCAD Software, og i november 2004 blev anti-spyware-firmaet Gianto overtaget.
Ifølge Mike Nash, vice president for Microsofts Security Business and Technology Unit, anvender Microsoft allerede i dag internt GeCADs anti-virusengine sammen med Antigen, og Microsoft har da også planer om at tilføje GeCADs anti-virusengine til listen af måder, som Antigen benytter til at finde ondartet kode.
Sybari har også antispam-teknologi, som Microsoft formentlig vil anvende sammen med sin egen antispam-teknologi, der anvendes i Hotmail, MSN netværket og Exchange.
Ifølge Sasa Radosevic vil Sybaris antispam-teknologi også kunne anvendes til at scanne indhold for racediskrimination eller seksuel diskrimination.

Der er ingen tvivl om, at resten af sikkerhedsindustrien vil holde meget nøje øje med, hvad Microsoft foretager sig i den kommende tid. Ifølge John Thompson, øverste chef for Symantec, "kan Microsoft ikke gøre unfair brug af deres Windows-monopol og hele verden vil holde øje med dem. Det samme vil vi."
Bemærkningen faldt i et interview med IDG's nyhedstjeneste i april i år, da John Thompson skulle holde tale på Veritas Vision 2005. Det afholdt dog ikke Microsoft fra at annoncere en ny sikkerhedstjeneste, Windows OneCare, måneden efter. Windows OneCare, der kommer i en betaversion sidst på året, er rettet mod privatkunder og tilbyder virus- og spyware-beskyttelse samt firewall. Symantec derimod vil ifølge John Thompson koncentrere sig mere om sikkerhed hos forretningskunder og samtidig udvide sit forretningsområde til storage- og systemmanagement.
I december sidste år offentliggjorde Symantec sine planer om at købe Veritas for omkring 13,5 milliarder dollars.
I maj måned i år annoncerede Symantec et tæt samarbejde med HP på sikkerhedsfronten, der blandt andet vil resultere i at HP's Active Counter-
measures vil blive hurtigt opdateret med information om nye sårbarheder i applikationer og operativsystemer. Active Countermeasures scanner et netværk for eventuelle sårbarheder som en orm, men anvender sårbarheden til at gøre brugeren opmærksom på sikkerhedsrisikoen. For Symantec skal samarbejdet give adgang til flere store virksomhedskunder. d.mygind@cw.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere