Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. juni 2005.
Mens projektormarkedet til forretningsbrug ligger på et stabilt niveau, boomer projektoranvendelsen til hjemmebiografen.
™Af Dan Mygind
For blot få år siden var projektorer noget, som blev anvendt til møder i forretningsverdenen, hvor PowerPoint-præsentationer blev blæst op på et lærred. Derudover var der en lille håndfuld entusiaster, som anvendte projektorer til at etablere en hjemmebiograf. I dag anvendes projektorer ikke kun til seriøse forretningsdiagrammer i mødelokalet men i stigende grad også til Playstation-spil, dvd-film og specielle begivenheder som Melodi Grand Prix og fodboldkampe, der blæses op i stort format på et lærred eller en væg i hjemmet.
De seneste tal for det danske projektormarked viser, at projektorer til hjemmebrug det seneste år er vokset kraftigt. I forhold til første kvartal 2004 blev der i første kvartal i år solgt 133,8 procent flere projektorer til hjemmemarkedet. Hjemmeprojektorer udgør dog stadig kun lidt over 20 procent af projektormarkedet, men leverandørerne regner med, at væksten fortsætter.
- Vi kommer til at se meget mere til projektorer i hjemmene i stedet for de store klodsede tv, siger Helle Neergaard, Product Manager IT hos Sony
Det samme mener produktchef Karsten Winther hos Epson.
- I takt med, at priserne er faldet, kan gud og hvermand være med. Man kan jo få en god projektor for kr. 5.000.
Hjemmebiografmarkedet består groft sagt af to grupper. Den ene er dem, der fokuserer mest på prisen. De går efter de gode tilbud i supermarkeder som Bilka og lavpriselektronikforretninger som El-Giganten
Den anden gruppe er mindre og fokuserer på at få det bedste udstyr til hjemmebiografen.
- Det private marked bevæger sig typisk op til et prisleje på 12-13.000 kr. Derudover er der til feinschmeckerne inden for hjemmebiografmarkedet flagskibsprojektorerne til 25-30.000 kr., siger Karsten Winther.
Han mener, at de fleste foretrækker en projektor, der er nem at stille frem og bruge, når der eksempelvis er fodboldkamp, eller når man spiller en omgang Playstation med vennerne. Det betyder, at markedet for hjemmeprojektorer er meget fokuseret på pris.
- Hvis man ikke kan være med på prisen i et kvartal, vil man hurtigt miste markedsandele, siger Karsten Winther.
Sony havde sidste år en markedsandel i Danmark på 17 procent, men er siden faldet til 7 procent. Helle Neergaard fra Sony forklarer det med, at Sony ikke fik gjort nok ud af sin markedsføring, og at der manglede nogle gode tilbud på projektorområdet.
- Vi kommer tilbage igen og forventer en mere aggressiv lineup og prissætning fremover, siger hun.
Mens projektormarkedet til hjemmebrug er meget prisfølsomt, er det andre faktorer, der spiller ind, når det handler om projektorer til forretningsverdenen.
- På forretningsmarkedet er det ikke altid prisen, der er altafgørende. Det er mere specifikationer som lysstyrke, kontrast og nogle gange design, da projektoren jo også skal repræsentere firmaet på bedste vis, siger Henrik Koska, Business Development Manager hos Toshiba.
Hos Dansk Data Display i Vallensbæk sidder administrerende direktør Brian Würtz og har et godt overblik over det danske projektormarked.
- En mellemstor organisation kan med de seneste prisfald godt have to-tre mødelokaler udstyret med fastmonterede projektorer og så have en håndfuld projektorer til udlån, som sælgere og konsulenter kan tage med ud i byen til kunder, siger han.
d.mygind@cw.dk
ƒOm DLP, DMD og LCD
Digital Light Processing (DLP)-teknologien er udviklet af Texas Instruments og licenseres af projektor-leverandørerne.
DLP-teknologien bruger en såkaldt DMD-chip (Digital Micromirror Device) til at manipulere lyset, som projektoren udsender. DMD-chippen er lidt af et mikro-teknologisk vidunder, idet den består af op til to millioner mikroskopiske spejle. Så pas på du ikke ødelægger en DMD-chip, da det vil give 14 millioner års ulykke!
Hvert spejl måler mindre end en femtedel af bredden på et menneskes hår og svarer til en pixel i et billede.
Spejlene er monteret på bittesmå beslag, så de kan vippe henimod eller væk fra pæren i projektoren. Et spejl der er vendt mod lyset reflekterer en lysegrå pixel, mens et spejl, der er vendt mere væk fra lyset, reflekterer en mørkegrå pixel.
DLP-systemet kan på den måde skabe en meget detaljeret gråskala. En DLP-projektor kan anvende en eller flere DMD-chips. Jo flere DMD-chips, jo bedre billede.
Farverne rød, grøn og blå kontrolleres ved hjælp af tre chips, der opfanger og styrer farverne, der brydes i en kraftigt belyst prisme.
Liquid Crystal Display (LCD), der bruges i projektorer, minder om anvendelsen i fladskærme.
I en LCD-projektor sidder der normalt tre LCD-elementer. Lyset fra projektorens pære deles op i de tre grundfarver, rød, grøn og blå, hvorefter de tre LCD-elementer bestemmer hvor meget af hver farve, der skal med i billedet. De tre farvestråler samles i et prisme og danner billedet på lærredet.
Det skal du kigge efter
Kontrast. Kontrasten angiver hvor meget dybde, der er i billedet.
Hvis projektoren mest anvendes til visning af PowerPoint-præsentationer vil en kontrast på 400:1 være nok, men skal du se film, bør kontrasten være på 800:1 eller mere. Projektorer med DLP- teknologi er bedst til at gengive billeder med stor kontrast.
Projektortype. De to dominerende projektortyper er i dag DLP- og LCD-projektorer.
LCD egner sig bedst til visning af PowerPoint og lignende, mens DLP egner sig bedst til film. Hvor stor forskellene er på LCD og DLP, er leverandørerne af henholdsvis DLP- og LCD-projektorer ikke er helt enige om.
DLP-projektorer kan produceres, så de er meget små og vejer lidt.
En tredje type, LCOS (Liquid Crystal On Silicon), er på vej og lover at kombinere det bedste af DLP's og LCD's egenskaber.
Opløsning. Opløsningen opgives normalt som SVGA (800x600), XGA (1024x768), SXGA(1280x1024),WXGA (1366x768) eller UXGA (1600x1200).
Lysstyrke. Hvis du skal bruge projektoren i dagslys, er det vigtigt at lysstyrken er kraftig. Lysstyrken måles i ANSI Lumen. En lysstyrke over 1600 ANSI Lumen er nok til at frembringe et godt billede i et normalt oplyst rum. Bemærk i øvrigt, at større lysstyrke kræver kraftigere pærer, hvilket kræver mere afkøling. Behovet for mere afkøling kræver en kraftigere blæser, hvilket vil give mere blæserstøj. Kig derfor også efter hvor meget blæserstøj projektoren skaber.
Blæserstøj. Blæserstøj måles i decibel (dB). Hvis man ikke ønsker, at stille passager i en film eller en talers tænkepause skal overdøves af en susende lyd, bør man holde sig til projektorer med en blæserstøj under 35 dB.
Vær desuden opmærksom på prisen på pærer og pærens levetid.
Typisk skal de udskiftes efter 2.000-4.000 timer og koster omkring 2.000 kr.
Toshiba T90
T90 er sammen med T80 Toshibas bedst sælgende projektor.
Lysstyrke: 2200 ANSI Lumen
Opløsning: XGA (1024x768)
Vægt: 2,8 kg
Pærens levetid: 2000 - 3000 timer (Afhængig af indstilling)
Pris: 14.449 kr. (laveste pris på dk.pricerunner.com)
Epson EMP-821
Projektoren EMP-821 fra Epson kan leveres med netværksfunktion, så man kan fjernstyre og overvåge projektoren.
Lysstyrke: 1900-2600 ANSI Lumen
Opløsning: XGA (1024x768)
Vægt: 4,3 kg
Blæserstøj: 30 dB
Pærens levetid: 3000 timer
Pris: 24.999 kr. (laveste pris på dk.pricerunner.com)
Sony VPL-CX20
Sonys bedst sælgende projektortype VPL-CX70 kommer i en ny udgave til efteråret. Den nye model hedder VPL-CX20.
Lysstyrke: 2000 ANSI Lumen
Opløsning: XGA (1024x768)
Vægt: 1,9 kg
Blæserstøj: 32 dB
Pærens levetid: 3000 timer
Pris: 13.969 kr. (laveste pris for VPL-CX70 på dk.pricerunner.com)
