Windows Mobile får push-teknologi

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. juni 2005.


I lang tid har BlackBerry været den ukronede konge af push-mail, men nu kommer Microsoft med sit udspil.

Nu får BlackBerry-enheden en alvorlig konkurrent. På Microsofts konference for it-folk,
Tech Ed, i Florida i denne uge lancerede Microsoft push-teknologi til Windows Mobile. Som understregning af lanceringens vigtighed var det øverste chef, Steve Ballmer, der præsenterede Microsoft Messaging and Security Feature Pack for Windows Mobile 5.0, som er det officielle navn for pakken.
Med softwarepakken bliver e-mail, kalender- samt kontakt-information skubbet direkte ud til Windows Mobile-enheder. Hidtil har BlackBerry distanceret sig fra Windows Mobile ved at tilbyde push-teknologi, men den konkurrencefordel forsvinder i løbet af i år. Microsofts push-løsning baserer sig på trådløse funktioner som kommer i Exchange Server 2003 med Service Pack 2, der forventes at komme i fjerde kvartal i år. Messaging and Feature Pack for Windows Mobile 5.0 forventes at blive tilgængelig fra oktober måned i år.

Herhjemme begyndte TDC at sælge Blackberry-terminaler 17. maj i år. TDC ser således ud til at få en stærk konkurrent på markedet. I en udtalelse til Computerworld siger TDC, at BlackBerry-terminalerne er tilgængelige her og nu, mens Microsofts løsning først kommer i slutningen af året. TDC holder selvfølgelig øje med, hvad der sker på markedet, men kan ikke sige noget om, hvorvidt de vil satse på Microsofts løsning.
Hos Microsoft Danmark har man store forventninger til push-teknologien i Windows Mobile.
- Der er et stort potentiale her, siger Nis Bank Lorentzen, chef for Microsoft Mobile Teknologi.

Sidste år blev der solgt 120.000 Windows Mobile enheder i Danmark. Microsoft ser push-teknologien som en feature, der kan sælge flere Windows Mobile-enheder.
- Det er rettet mod forretningsmarkedet i første omgang, men vel at mærke hele forretningsmarkedet, siger Nis Bank Lorenzen, der siger at mange små virksomheder i dag har hostede Exchange-løsninger. De vil også kunne få glæde af den nye push-teknologi. Til forskel fra Blackberry-løsningen kommer man ikke til at betale abonnement for at få pushet sin e-mail. Det er kun GPRS-trafikken man skal betale for med Microsofts løsning.

Billedtekst:
Konkurrence BlackBerry-enheden får i Microsoft Messaging and Security Feature Pack for Windows Mobile 5.0, en alvorlig konkurrent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere