Indien er kommet for at blive

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. juni 2005.


Skal den vestlige verden være bange, meget bange, for at alle vores job forsvinder til Asien? Svaret er både ja og nej, når man spørger den
indiske forfatter og lobbyist, Ashutosh Sheshabalaya.

Ashutosh Sheshabalaya, Tosh blandt venner, holder et hårdt rejseprogram. Det meste af året er han på farten i USA og Europa, hvor han lobbyer blandt senatorer og europaministre og hos de store it-virksomheder - hvis han ikke lige holder foredrag på skoler og universiteter om det emne, der optager ham allermest: Indiens opståen som verdens økonomiske magtfaktor nummer et.
Han er også medlem af den amerikanske tænketank, The Globalist, han har været journalist på Asiens største nyhedsbureau og lobbyist for den japanske regering og senere for den europæiske medicinalbranche. Han har læst statsvidenskab og økonomi i Indien, filosofi i Amerika, han har arbejdet som analytiker og politisk rådgiver, og ejer i dag sit eget it-serviceselskab.
Det er den korte version af, hvad den karismatiske inder, som besøgte København i sidste uge, har brugt sit indtil videre 46 år lange liv på.

I dag kan han se, at alle hans gøremål har ledt ham i en bestemt retning: At fortælle verden, hvad den skal bruge mulighedernes land, Indien, til. Han har skrevet bogen Rising Elephant, der udkom sidste år, og som stadig ligger på Amazon.coms indiske top 25-liste. Det er en research-tung analyse om Indien som førsteudfordrer til Vesten og om Indiens massive angreb på verdens teknologi-job.
- Kina betragtes som verdens fabriksgulv. Indien er verdens it-backoffice, siger Ashutosh Sheshabalaya.
Bogen er skrevet, fordi han gennem årene har mødt de samme forudfattede holdninger til Indien. Nemlig den, at inderne burde tage sig sammen og se at komme i gang.
- Det kan man roligt sige, at inderne har gjort. De har potentialet til at sætte en ny verdensorden. Alle ingredienserne er til stede, og det er første gang i historien, at et fattigt, men stort tredjeverdensland udgør et en reel udfordring for Vesten. Læg mærke til, at Indiens udvikling er sket uden de penge, som den vestlige verden ellers giver til udviklingslande. Tag et land som Argentina, der fik vestlig hjælp. I dag stammer halvdelen af deres økonomiske vækst fra ét eneste produkt, nemlig sojabønner, som eksporteres til Kina. Den såkaldte mirakel-økonomi i Argentina er meget langt fra forholdene i Indien i dag, siger Ashutosh Sheshabalaya.

Indien er den nye, tunge økonomiske verdensmagt. Så enkelt udtrykker Sheshabalaya det.
- Men der er ikke grund til at være bange for Indien. Vi har demokrati og politisk stabilitet. Man skal ikke dømme Indien på ankomsthallen i New Delhi lufthavn. Indien handler om indhold, hvor Vesten handler om form. Sunday Times kunne for et par år siden skrive, at de væmmelige indiske tog faktisk oftere kører til tiden end de skinnende rene engelske, siger han.
Sheshabalaya taler om blød globalisering. Verden bliver stedse mindre. Det kommer ikke på en gang, men indiske virksomheder er begyndt at opkøbe teknologivirksomheder i Vesten, og det vil de fortsætte med.
- Især er de europæiske virksomheder meget fragmenterede, så de er modne til at blive plukket. Og se på USA. Halvdelen af alle ikke-militære e-mails, der sendes i USA i dag, kører over indiskejede netværk. Inderne er samtidig den rigeste etniske gruppe i USA, siger han.

Når han ellers er hjemme, bor han i Belgien med sin belgiske kone, men det er ikke ofte, det lykkes at holde fri, og han er en efterspurgt foredragsholder. Derfor var det også lidt af et scoop, at det lykkedes Handelshøjskolen i København at få Sheshabalya til at kigge forbi og give sit syn på mulighederne i samarbejdet mellem Indien og Vesten ved en outsourcing-workshop i sidste uge. Han jonglerer frit med analogier til verdenslitteraturen, når han foredrager, ligesom han er en sand database af paratviden om samfundsøkonomier over hele kloden. Lige i øjeblikket døjer han med en skade i benet. Det forhindrer ham i at vandre rundt, når han fortæller, og det generer ham.
- Jeg var så uheldig at vælte på min motorcykel og beskadige en knogle i foden, siger han.
Det har ikke forhindret ham i at købe en ny 1000-kubikker, beretter han i samme åndedrag.
- Den har ABS og fordeler bremsekraften fra forbremsen til baghjulet. Det gør den langt sikrere at køre.
Hans motorcykelulykke viste sig at være held i uheld, for den afgjorde, at han blev nødt til at sidde stille et stykke tid. Det gav ham omsider tid til at skrive den bog, han i årevis havde samlet materiale til.
Der forsvinder dagligt 800 amerikanske job til Indien, anslår en Forrester-analyse, og avisen Financial Times har kaldt offshore outsourcing for et masseødelæggelsesvåben.
- Det er sandt, at lønnen per indbygger er lavere i Indien end i Bosnien og Columbia og kun en tiendedel af Vestens. Men i øjeblikket er det ikke bare lavere lønninger, som Vesten og USA skal konkurrere med. I kæmper med, om mange af jeres jobbeskrivelser overhovedet skal eksistere. Der er ikke længere job, som er gudgivne, medmindre du er blikkenslager. Selv journalister kan outsources, siger han og smiler venligt.
I Bombay alene er der 5.000 børsnoterede virksomheder. Ifølge den indiske regerings plan skal hele det kæmpestore land have elektricitet i hver en krog i 2009. I øjeblikket får 30 nye landsbyer internetadgang - om dagen, siger Ashutosh Sheshabalaya.
- Der er et marked for alt i Indien, og der bliver lavet penge på alt. Tag Bollywood-filmene, der i dag vises på prime time-tv fra Senegal til Schweiz. I 2020 vil Kina og Indien være de førende verdensmagter. Inden længe overgår Indiens omsætning på it alene Chiles, Nigerias og Pakistans samlede økonomier. Indien er kommet for at blive.

Billedtekst:
stormagter - I 2020 har Indien og Kina afløst USA som førende verdensmagter, siger Ashutosh Sheshabalaya, forfatter til bogen Rising Elephant, om outsourcing til Indien, der ryster fundamentet under den vestlige middelklasse.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere