Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. maj 2005.
NAvigationssystemer
Snart får Europa sit eget satellitnavigationsnet, og bryder dermed USA's militære monopol på GPS-området. Samtidig kommer der stadig flere navigeringsenheder i handlen, og det har aldrig været lettere finde vej.
Det amerikanske militærs hals- og håndsret over GPS-signalet har længe været en torn i øjet på europæerne.
Nu får de deres eget.
Da USA og koalitionsstyrkerne angreb Irak for at knække nakken på Saddam Hussein, oplevede GPS-brugere over hele verden pludselig en større nøjagtighed på deres enheder. Historien vil vide, at den amerikanske hær ikke havde nået at få produceret tilstrækkelig mange militære GPS-enheder. Da alle de amerikanske soldater skal være udstyret med GPS-modtagere, havde mange af dem fået civile enheder i stedet, og man besluttede derfor at fjerne den scrambling, der normalt ligger på signalet, så fjender ikke kan misbruge den meget større nøjagtighed i det militære signal. Historien er ganske vist ubekræftet, men hos Dansk Rumcenter mærkede man tydeligt forskel i nøjagtigheden på tidspunktet for invasionen.
- Vi kan ikke sige hvorfor, men vi konstaterede, at vores GPS var bedre, siger Per Knudsen, geodæt og forsker på Danmarks Rumcenter, der beskæftiger 70 personer.
Netop det amerikanske militærs hals- og håndsret over GPS fik i 1995 EU til at vedtage at skabe en europæisk pendant til GPS-nettet. Projektet fik navnet Galileo, og det ventes at være i gang i 2008.
- Den væsentligste årsag bag beslutningen om at skabe et europæisk kontrolleret navigationsnetværk er sikkerhed. Med GPS kontrolleret af den amerikanske hær kan for eksempel flysikkerheden ikke forlade sig på satellitnavigering. Det gør den heller ikke i dag. Flytrafikken bruger ganske vist GPS under flyvning, men det er kun som vejledning og vist nok kun pilotens tredje prioritet under navigering. GPS bruges ikke under take off og landing, fortæller Per Knudsen.
Galieo-projektet blev vedtaget, da EU og det europæiske rumsamarbejde, European Space Agency (ESA), sammen besluttede sig for en strategi for rumnavigation. Projektet blev skudt i gang i 1999, en finansieringsplan blev vedtaget i marts 2002, og i dag opererer projektet med et budget på 3,4 milliarder euro. Omvendt ventes Galileo i 2020 at have tjent 500 millioner euro ind igen. Det er planen at tage betaling fra primært fly- og rumfartsindustrien, men også for mere jordnære, trafikale funktioner.
- Det kan bruges til progressiv trafikstyring og til roadpricing, som man taler så meget om lige nu, siger Per Knudsen.
Den 13. februar 2006 sender europæerne den første af i alt 30 navigationssatellitter i kredsløb.
Staten Danmark har ikke de store aktier i projektet, som danskerne først begyndte at involvere sig i 2001. Et par højteknologiske danske virksomheder er dog i gang med at udvikle for og levere til Galileo: Terma og Rovsing.
- Galileo er et fælleseuropæisk projekt, der finansieres med EU-penge. Det er også et globalt projekt, der skal kunne bruges af alle. Den såkaldte interoperabilitet er helt afgørende, siger Per Knudsen
De instrumenter, der skal modtage og bruge det nye signal fra den europæiske satellitrække, er endnu ikke udviklet, så det er stadig uklart, om europæerne i fremtiden kommer til at bruge Galileos net eller amerikanernes GPS-net. Mest sandsynlig er dog en sømløs kombination, mener Per Knudsen.
Galileo har i øvrigt haft en positiv indvirkning på amerikanernes åbenhed om deres GPS-signal. Da det blev kendt, at Galileo var i støbeskeen, ophævede amerikanerne en del af den scrambling, der ellers lå på signalet.
- Der er enighed blandt europæere og amerikanere om at udvikle og måle op i de samme systemer. Efter Galileo er gået i gang, er amerikanerne også begyndt på en opdatering af GPS, siger Per Knudsen.
Han peger på en tredje mulig konkurrent, nemlig det russiske Glonass-net, der er udviklet under den kolde krig, men siden sammenbruddet af Sovjetunionen har ligget uberørt hen.
- Glonass har nu fået en sponsor og samarbejder med en indisk organisation. De forventer at have deres net køreklart i 2011, siger Per Knudsen.
Billedtekst:
Militært GPS-systemet er udviklet af USA's forsvar, hvilket er en stor del af forklaringen på, at EU nu er i gang med at skabe sit eget navigationssystem: Med GPS kontrolleret af den amerikanske hær kan for eksempel flysikkerheden ikke forlade sig på satellitnavigering. Foto: A. Olguin, U.S. Marine Corps.
Boks:
Bedre dækning med Galileo
Galileo, et globalt satellitnavigationssystem, fungerer efter stort set samme princip som GPS (Global Positioning System). Galileo er dog designet til at give en bedre dækning på høje breddegrader. Nøjagtigheden af Galileo vil være sammenlignelig med GPS', men systemet vil være mere pålideligt.
Der udbydes tre forskellige serviceniveauer: en gratis tjeneste til den brede befolkning, en abonnementstjeneste for kommercielle brugere og en eksklusiv tjeneste med særlig høj forsyningssikkerhed. Galileo vil efter planen være klar til brug i 2008 og have kostet 3,4 milliarder euro. Det svarer ifølge Per Knudsen, Dansk Rumcenter, til cirka 150 kilometer motorvej.
GPS Modereret GPS Glonass Galileo
(USA) (USA) (Rusland) (Europa)
Antal satellitter 24 24 24 30
Banehøjde 20.200 km 20.200 km 19.100 km 23.600 km
Pris 10 mia. dollars - - 3,4 mia. euro
Færdigt 1995 2016 2011 2008
Kilde: Dansk Rumcenter
