Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. maj 2005.


Kumme(r)ligt reklame-trick
I forvejen kunne den udsendte journalist fra Computerworld i USA, Paul McNamara, konstatere, at hver en kvadratcentimeter af væggene i Mandaley Bay Convention Center var tilplastret med reklamer for it-leverandører, da han i sidste uge var i Las Vegas for at dække Interop-konferencen.
Stor var alligevel hans forbløffelse, da han på naturens vegne betrådte et mindre areal, han på forhånd ville have dømt reklamefrit område, og i bæltehøjde blev mødt med dette budskab fra et lille skilt på toppen af urinalen:
"Dette er nok ikke det bedste sted at forsøge at sælge dig en penis-forstørrelse. Men det er din e-mail heller ikke. Det gør vi noget ved!".
For interesserede kan vi tilføje, at afsenderen ifølge McNamara var antispam- og -virusfirmaet MailFrontier.

Trøstpræmien i Las Vegas?
Samme Computerworld-reporter er god for endnu en anekdote fra Interop, som åbenbart ved flere lejligheder har kunnet kalde smilet frem:
Paul McNamara og flere af hans med-messegæster undgik ikke at bemærke, at teleselskabet MCI's enorme stand praktisk talt var konstant kemisk renset for interesserede besøgende.
Som det måske vil være nogle læsere bekendt, fandt trekantsdramaet om MCI's gunst - med Verizon og Qwest som bejlere - sin foreløbige slutning i form af sejr til Verizon, netop under afviklingen af Interop. Så blandt Interop-deltagerne hed det sig snart, at MCI's spøgelsesstand ganske enkelt var blevet indtaget og rømmet af Qwest-generalen Richard Notebaert - som et plaster på såret.
Billedtekst:
taberen Qwest-CEO Richard Notebaert - taber eller kolonisator?
Foto: Qwest Communications

Vidste du at ...
... den første mobiltelefon,
Motorola sendte på markedet i 1984, DynaTac 8000X, vejede et kilo og kostede 4.000 dollars? Men så kunne man også tale en hel halv time på én batteriopladning.

"Så gør dog noget w det!"
Meningen var ellers god nok, men undervejs på linien gik noget væsentligt tabt - nærmere bestemt et stumt "w" - da en amerikansk supporter telefonisk forsøgte at hjælpe en ditto bruger med at aktivere et e-mail-program.
Det startede ellers udmærket, da den nødstedte bruger blev bedt om at højre-klikke ("right-click") på sit e-mail-ikon, men udviklingen tog en brat drejning, da brugeren så pludselig hævdede slet ikke at have noget e-mail-ikon på sin skærm.
Brugerens mundtlige opremsning af samtlige skærmbilledets ikon-navne fik dog snart 10 cent'en til at falde. Der, hvor det bortkomne e-mail-ikon plejede at husere, optrådte nu et mystisk ikon ved navn "click".
Forskellen på kommandoen "right-click" og "write click" lyder måske ikke af meget, men den er der!

Ugens citat:
"Tre ting med "v" er vigtige for en virksomhed at koncentrere sig om: Visioner, værdi og værdier. Det drejer sig aldrig om teknologi".
Iværksætter-veteranen Bill Coleman til Financial Times,
citeret af Berlingske Tidende

Til salg:
med god karma
Af en husannonce, som det amerikanske ejendomsmæglerfirma Alain Pinel Realtors står bag, fremgår det, at man for 145 millioner kroner kan blive den heldige ejer af en matrikel ved San Francisco-bugten, bebygget med et japansk-inspireret hus på 745 kvaratmeter med syv soveværelser - og en ganske enestående karma. Dertil eget vandfald i den ligeså japansk-inspirerede baghave og en swimmingpool, udformet som en helt naturlig japansk sø. Det skriver CNN Money.
Ganske vist vil der for de fleste læsere af nærværende avis være lovligt langt at pendle til og fra job, men måske er besigtigelse af huset alligevel en søndagstur værd, når man betænker, at det p.t. står besmykket med interessant personligt inventar i form af blandt andet japanske kunstværker, samurai-hjelme og -våben, samt familieportrætter og diverse magasin-forsider med ejeren selv som cover-boy.
Sælgeren selv skal man dog ikke regne med at blive vist rundt af. Han opholder sig nu fulltime på sit 77.000 kvadratmeter store landsted i Woodside, som sidste år blev offentligt vurderet til 458 millioner kroner - i øvrigt de rene håndører, når man er blandt verdens rigeste mænd og hedder Larry Ellison.
Billedtekst:
Luksus-kasse hurtig handel Men man skal være hurtig, for 12 seriøse købere har allerede meldt sig, oplyser ejendomsmægleren.
Foto: Alain Pinel Realtors.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere