Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. februar 2005.
De ledige, nyuddannede akademikere er bitre på studievejlederne og politikerne.
™job
Af Torben Daarbak
Hvorfor i alverden skulle vi gennemføre vores studier på normeret tid, tage et år på et udenlandsk universitet og læse ph.d., når vi ikke kan få et job, når vi er færdige?
Nogenlunde sådan lyder det fra mange af de dimittender fra de lange uddannelser, som er havnet i arbejdsløshedskøen. De deltog i undersøgelsen "cand.arbejde", som blev lavet af human resource-firmaet Kompetencekompagniet i slutningen af sidste år.
Undersøgelsen består af dybdeinterview med dimittender, som ikke kunne komme ind på arbejdsmarkedet efter deres lange uddannelser.
En stor del af de ledige deltagere i undersøgelsen føler sig snydt, fordi de har fulgt råd fra uddannelsesinstitutionen om at blive hurtigt færdige og få international erfaring. De fortryder, at de skyndte sig at blive færdige og fulgte rådet om et udlandsophold. Det skaffer os ikke job, siger de.
Undersøgelsen er sat i gang , fordi antallet af akademikere er mere end fordoblet over de seneste 20 år - og fordi akademikere i perioden 2001-2003 oplevede et kraftig stigning i arbejdsløsheden.
Den efterfølgende rapport er overraskende og lidt skræmmende læsning: Den viser nemlig, at virksomhedernes krav om erhvervsrelevant erfaring gennem studietiden kommer helt bag på mange af de nye kandidater: De har koncentreret sig om bøgerne, og nu skal de altså have haft et job - for at få et job!
En kvindelig studerende fortæller, at hun havde et godt studiejob, som hun droppede for at koncentrere sig om sit speciale. Det skulle hun ikke have gjort. Virksomhederne er ligeglade med om du får 7 eller 10 for specialet: Erfaring vejer tungere, så hun burde have beholdt sit job, siger hun. En anden fortryder sit studieophold i udlandet, og mener i dag, at tiden kunne være brugt mere fornuftigt på at dyrke netværket hjemme i andedammen.
Der er bitterhed blandt undersøgelsens deltagere mod uddannelsesstederne:
- Det er ikke os, der er verdensfjerne, det er uddannelsesinstitutionerne. De har skabt et billede af, at de "bedste" også er de "klogeste", siger de.
Mange har koncentreret sig 100 procent om det boglige, og det er sket på bekostning af andre kompetencer, som de med fordel også kunne have opbygget.
Flere har oplevet, at når der en sjælden gang har været arrangementer med virksomheder på uddannelsesstedet, har auditoriet været stuvende fuldt. Andre, der har prøvet at arrangere lignende møder med erhvervslivet, har mødt vrangvillighed fra studieledelsen:
- Det er jo ikke er en del af studiet, har holdningen været nogle steder.
I universiteternes ofte elitære studiemiljø har de studerende følt, at de er på toppen af verden. De kommer ud med fine eksamenspapirer efter mange års studier og opdager, at virksomhederne ikke bare ansætter dem. Den opvågnen er brat for mange.
Ufrivillig ledighed er en belastning for de fleste, men det rammer de nyuddannede ekstra hårdt, når selvtilliden krakelerer fra den ene dag til den anden.
Ledighed giver tab af selvværd og i sidste ende isolation. Men når højtuddannede sendes ud i ledighed, betyder det også tab af viden, både for den enkelte, hvis kompetencer udhules i ledighedsperioden, og for samfundet. Det koster samfundet penge til sociale ydelser og personlig genopretning. Arbejdsløse højtuddannede får Danmark til at sakke bagud i forhold til udlandet, konkluderer rapporten.
Alle de ledige akademikere har valgt studium udelukkende efter interesse, siger rapporten, og meget få begynder at tænke over jobmuligheder før sent i studiet.
Til gengæld har de store - ifølge rapporten for store - forventninger til lønnen. De kigger på fagforbundenes lønstatistikker, og det skal de ikke gøre, hvis de ikke har nogen erfaring.
Det bliver ikke bedre af, at de små virksomheder er utilbøjelige til at ansætte akademikere. De er bange for ikke at kunne give dem udfordringer nok. En virksomhed fra undersøgelsen siger:
- Vi kan ikke bruge et menneske, der kommer og fortæller, hvad han har lært, og ikke hvad han kan.
Måske godt det samme, for akademikerne søger helst stillinger hos store virksomheder.
Er der ingen ende på ulykken? Jo, nogle får faktisk job. Er man ph.d.er kommer man sandsynligvis bare til at lave noget andet end det, man er uddannet til. Som hortonomen med speciale i planteforædling, der nu arbejder med it hos DSB.
Opkvalificering af it-kompetencer er i det hele taget en god ide for de ledige, men det er primært ens netværk, der skaffer jobbet. Uopfordrede ansøgninger, som virksomhederne siger, at de får mange, mange af, fører kun sjældent til et job.
Boks:
Arbejdsformidlingen er ubrugelig
De ledige er meget kontante i bedømmelsen af Arbejdsformidlingen: Den kan du godt glemme. AF og AF's Jobnet er ubrugeligt for ledige akademikere, siger alle i Kompetencekompagniets undersøgelse.
Både AF og fagforbundene får på puklen for ikke at behandle de ledige efter deres individuelle behov. For eksempel blev en eksportingeniør tilbudt et murerkursus af AF. Han var jo ingeniør, lød ræsonnementet. Den ledige eksportingeniør var uenig.
Systemerne er for stive og regelrytteri enormt. For eksempel fik en cand.mag., som i ville læse organisation og økonomi for at forbedre sine jobchancher, ikke fik lov af AF, fordi reglerne siger, han ikke må i det første ledighedsår. Desuden bruger AF truende retorik, de taler ned til folk, og deres kurser er ubrugelige. Mange oplever, at de selv er væsentligt bedre uddannet end dem, der har undervist dem på AF-kurserne.
