Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. februar 2005.
Ja, man skal være veluddannet. Nej, en imponerende titel på eksamensbeviset er ikke noget i sig selv.
Virksomheder ansætter ikke folk på deres eksamenspapir, uanset hvor fabelagtige titlerne er. En ph.d. eller kandidatgrad er i sig selv ikke en kvalifikation, men viser blot, at jobsøgeren er i stand til at lære.
Uddannelsesstederne gør generelt ikke nok for at forberede deres studerende på virkeligheden i erhvervslivet. En ph.d-titel skaffer ikke jobbet - slet ikke i it-branchen - og ingen af de spurgte virksomheder i denne artikel har nogensinde haft et jobopslag, der søgte en. "Ph.d.erne hører til i forskerverdenen", er holdningen.
- Cand.ditten og -datten er ikke afgørende. Men folk, der har vist vilje og evne til at sætte sig ind i vanskeligt stof, har nogle af de rette egenskaber. Og stadig er de menneskelige kvalifikationer vigtigst, siger HR-chef i DSB, Geert Sejersen.
DSB har masser akademikere ansat, siger han, også i DSB's kiosker og som togførere.
- Det handler om at finde rette person til rette plads. Der har været et overskud af mennesker på især telemarkedet de seneste år, så det er desværre ikke så underligt, at mange laver noget andet, end det, de er uddannet til, siger Jessica Nilsson, personalechef i Colt Telecom.
Der er en øvre grænse for, hvor meget man skal uddanne sig, mener flere.
- Jeg vil hellere have dygtige kandidater, som har arbejdet i deres studietid, end nogle, der lige har brugt tre år ekstra på at læse flere bøger. Jeg synes, at folk skal forfølge de erhvervsrettede uddannelser noget mere. Det er da fint at vælge efter interesse, men samfundet bør muligvis tvinge dem ind på de uddannelser, som samfundet har brug for.
Han mener, at især de store virksomheder har et ansvar for at tage nyuddannede ind.
- Det nytter jo ikke, vi skriger på højtuddannede med erfaring, hvis vi ikke selv vil være med til at give dem den. Internships (praktikophold) er en mulighed. Det er ikke så udbredt i Danmark, og det er lidt synd, for det giver folk mulighed for at sætte deres teoretiske baggrund i relief. Arbejder man i sin studietid, øger man bestemt sine jobchancer. Den praktiske erfaring er med til at differentiere dig fra de andre akademikere,
når du skal ud og søge job. Og der er altså mange om buddet, lyder rådet fra Peter Hansen, personalechef i PA Consulting Group.
Boks:
job Folk på lange uddannelser overvejer ikke deres jobmuligheder efter studiet seriøst nok. Uden praktisk erfaring fra et studiejob, står man
bagest i køen, næsten uanset hvilken titel ens eksamenspapir giver.
Boks:
Vi har talt med:
• Anders Andersen, adm. dir. i Mondo
• Kenneth Drud, adm. dir. i Munk IT
• Torben Skriver Frandsen, adm. dir. i NNIT
• Peter Hansen, personalechef i PA Consulting
• Else Iversen, Kompetencekompagniet
• Jakob Lyngsø, direktør i IT-Branceforeningen
• Jessica Nilsson, personalechef i Colt Telecom
• Geert Sejersen, HR-chef i DSB
• Morten Boel Sigurdsson, adm. dir. i Omada
Billedtekst:
Kenneth Drud, adm. dir. i Munk it: Cand.Lastbil
- Min direktionsassistent læser ph.d, vistnok i økonomi. Men vi har aldrig søgt en ph.d.'er. Erfaring vejer tungest, og der er sikkert mange, der har uddannelser, de ikke bruger. I it-branchen jeg arbejdet sammen med en cand.mag. i musik og historie. Der er mange dygtige og belæste mennesker. Nogle af dem sidder formentlig og kører lastbil lige nu, siger siger Kenneth Drud, administrerende direktør i Munk IT.
Billedtekst:
Anders Andersen, adm. dir. i Mondo: Bevidstløse studier
- Man skal ikke uddanne sig bevidstløst, man må tage bestik af markedet. Men man skal uddanne sig af lyst. Folk skal studere det, de brænder for. Jeg vil ikke tage ansvaret for at tvinge nogen til at tage bestemte uddannelser. Til gengæld skal vi væk fra tanken om, at det er samfundets skyld, hvis man bagefter ikke kan finde et job. Har du en ph.d., har du i det mindste vist, at du kan absorbere store mængder viden. Ph.d. er ikke en kvalifikation i sig selv. Vi har ingen, og vi har aldrig søgt nogen, siger Anders Andersen, administrerende direktør i Mondo.
Ud over sin direktørstilling er han blandt andet også formand for ITEK, sidder i Dansk Industris hovedbestyrelse og deltager i et såkaldt Aftagerpanel, der består af lektorer fra universiteterne. Her arbejder de med at hive erhvervsfolk ind og fortælle de studerende om virkeligheden efter studiet.
- Der er vilje til at bringe erhvervslivet tættere på studiemiljøet, men der er lang vej, siger han, og peger på IT-Universitetet som det store forbillede for, hvordan man erhvervsretter studierne.
Billedtekst:
Morten Boel Sigurdsson, adm. dir. i Omada: Brede og hele mennesker
- Uddannelsesinstitutionerne skal åbne ph.d.ernes øjne for den kommercielle side. Der er få virksomheder, der kan bruge en specialist. Ph.d.er er jo voldsomt veluddannede med interesse for at fordybe sig meget specifikt. De er ofte meget selektive i deres jobsøgning. Vi vil have brede og hele mennesker, lyder det fra Morten Boel Sigurdsson, administrerende direktør i Omada.
Omada har ikke ansat nogen ph.d.er, og ingen ph.d.er har søgt de opslåede stillinger.
Under sit eget ingeniørstudium oplevede han ét virksomhedsbesøg og et enkelt foredrag af en repræsentant fra erhvervslivet.
- Uddannelserne skal få erhvervsfolk ind og fortælle om virkeligheden, og det bør starte i folkeskolen.
Billedtekst:
Torben Skriver Frandsen, adm. dir. i NNIT: Projektlederuddannelser, tak
- Jeg har haft ph.d.er, der var så kloge, at de ikke kunne arbejde. Jeg er helt uenig i meldingerne fra for eksempel IT-Brancheforeningen om, at det flytter beskæftigelsen at lave flere ph.d.er. Det er kun rigtigt til de steder, man bedriver reel forskning, som for eksempel hos Giga. Det er til gengæld et problem, at der næsten ingen formelle projektlederuddannelser er. Det er den succesfulde gennemførelse af projekter, der skaber resultaterne. Som det er nu, bruger virksomhederne selv penge på at uddanne deres projektledere. Der er så mange dygtige mennesker, der bliver uddannet i retninger, der ikke er brug for. En bachelor med en uddannelse fra IT-Universitetet er brugbar for os. For eksempel en bibliotekar, der har taget en it-uddannelse fra IT-Universitetet. Hun kender til dokumenthåndtering og systematik. Det er kompetencer, der er vanskelige at matche for en ph.d.er. Jeg tvivler på, at det danske uddannelsesmarked er konkurrencedygtigt, siger Torben Skriver Frandsen, administrerende direktør i NNIT.
