Java-folk er lette at brygge om til .Net

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. februar 2005.


Behovet for .Net-folk er firdoblet det seneste år, men der bliver ikke nødvendigvis mangel på dem: Virksomhederne kan sagtens bruge Java-kyndige.

Ordet .Net optrådte fire gange så hyppigt i stillingsannoncerne sidste år som året før. Det viser en simpel optælling, foretaget af jobdatabasen Jobindex.
Den store efterspørgsel burde gøre det svært for virksomhederne at finde kandidater. Det gør den også, hvis det er meget erfarne .Net-folk, man søger. Men it-markedet er ikke tømt for udviklere, og en Java-udvikler kan let omskoles til .Net-platformen
- Har de arbejdet med Java, er det let at få dem til at køre under .Net-konceptet. Så stor forskel er der trods alt heller ikke på tingene. Det er syntaksen, der er forskellig, men det er endda meget lidt. Har du i øvrigt en god faglig baggrund som datalog eller dataingeniør, er der gode chancer for at få job, siger André Rogachevski, partner i systemintegratorvirksomheden Netcompany.

Mens det er let for Java-folk, hvis de ellers er habile programmører, er kvaliteten i ansøgerfeltet, der kommer lige fra uddannelsesinstitutionerne, meget svingende, mener André Rogachevski.
- Vi kigger på, om kandidaten har det, der skal til, både fagligt og menneskeligt. Grundfærdighederne skal være i orden. Det er for dyrt at lære dem ting, de burde have lært, og de risikerer at falde igennem over for kollegerne. Det kan give sociale problemer på arbejdspladsen, siger han.
- Vi skal også kunne se, at kandidaten kan udvikle sig over tid til selv at forventningsstyre sit arbejde, så han kan påtage sig projekter og kunderelationer. Det bliver hele tiden vigtigere. Det skal uddannelsesinstitutionerne være med til at opbygge, men der er meget store forskelle på kandidaterne, siger André Rogachevski.
Datamatikere ansætter Netcompany sjældent. Generelt er datamatikerne ikke helt på samme niveau, hverken med faglige eller personlige egenskaber, som dataloger og ingeniører, mener André Rogachevski.
- Men vi har da en hos os, som kunne gå for at være ph.d., siger han

Navigo Systems, der er en såkaldt ISV-virksomhed (Independant Software Vendor eller uafhængig softwareleverandør), har forladt sit Oracle/Java-miljø og kører i dag på .Net-platformen. Skiftet har været smertefrit hvad angår programmeringssproget.
- Det er ikke voldsomt svært at skifte fra Java til C#, men vi har da brugt tid på at lære den nye platform at kende og sætte os ind i .Net-frameworket, siger chefarkitekt Lars Fastrup.
Han har endnu ikke oplevet problemer med at skaffe .Net-folk, når han skal bruge dem.
- Vi hyrer typisk kun en enkelt ad gangen. Skal man finde 20 på en gang, kan jeg godt forestille mig, det kan blive svært. De erfarne folk ved også godt, hvad de skal have i løn, og jeg kan se, at flere søger ud som freelance-konsulenter, siger han.

Microsoft oplever, at deres kunder har svært ved at finde erfarne .Net-udviklere.
- Der er ikke så stor udskiftning. Min teori er, at udviklerne har kæmpet deres kamp for at få .Net. Nu har de fået det, og det er begyndt at blive sjovt. Det gør dem mindre tilbøjelige til at søge andre stillinger, funderer Søren Hebsgaard, direktør i Microsoft.
- Det er svært at få erfarne folk. Det er lettere at finde dem, der gerne vil arbejde med .Net, nemlig dem, som tidligere har arbejdet med de gamle Microsoft-teknologier. Som udviklingsværktøj ligner .Net mere Java med sin objektorienterede programmering, og jeg oplever, at Java-folk har lettere ved at tilegne sig .Net, end dem, der har arbejdet med de gamle Microsoft-teknologier, siger Max Sejbæk, administrerende direktør i ProActive.

Boks:
.Net Platformen .Net fra Microsoft stormer frem, og mange Java-udviklere vil formentlig konvertere til .Net, for ifølge IDC fortsætter udviklingen. Datalogistuderende opfordres af deres universitet til at kigge nærmere på Microsoft-produkterne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere